Sønderjysk svinestald med 3500 dyr ramt af brand

Tag på svinestald faldt ned over dyrene, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian
af ritzau

Flere svin har mistet livet under en brand på en gård nord for Bredebro sent onsdag eftermiddag.

Det oplyser politiet ifølge det regionale medie jv.dk.

Under branden faldt taget på en svinestald ned over dyrene.

I stalden er der plads til 3500 dyr, oplyser politiet til Ritzau, men kort før klokken 20 er der endnu ikke overblik over, hvor mange dyr der er gået til.

”Nogle er kommet ud, mens andre er blevet aflivet,” siger vagtchef Ole Aamann ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Onsdag aften arbejder brandfolk desuden på at nedkæmpe ilden i en silo, som står klos op ad stalden.

Alarmen om branden lød klokken 17.17. På det sociale medie X anmodede politiet trafikanter om at give plads til udrykningskøretøjerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også