Prominente erhvervsfolk investerer "væsentligt" beløb i mælkebedrift
Tre erhvervsfolk ser nye forretningsmuligheder i den grønne omstilling af landbruget og har derfor investeret massivt i en mælkebedrift i Vildbjerg.
Ingen af de tre har deres daglige gang i landbruget, men alle har snitflader i deres arbejde og dermed den grønne dagsorden under neglene, fortæller Peder Riis Nickelsen, den ene ejer af Pogager Agro A/S.
Han er adm. direktør i pyrolysevirksomheden Stiesdals datterselskab Skyclean, og ud over ham tæller de to ejere Torben Bang, der adm. direktør i vindmølleproducenten Siemens Gamesa Renewable Energy, som beskæftiger ca. 6000 ansatte i Danmark.
Den tredje er Sejer Pedersen, som har eget entreprenørfirma og tidligere har drevet en lokal maskinforretning.
For tre år siden købte investorerne den konventionelle mælkebedrift med 700 hektar jord tilknyttet for ca. 50 mio. kr. Siden er der postet et ”væsentligt” tocifret millionbeløb i opgraderinger, der nu står færdige.
De materielle anlægsaktiver gået fra 50,4 mio. kr. i 2021 til 71,5 mio. kr. sidste år., og de samlede aktiver render således op i 82 mio. kr.
I løbet af 12 måneder har de tre erhvervsfolk blandt andet investeret i nye ko- og kalvestalde samt nyt malkecenter. Kapaciteten er således opgraderet fra 530 helårskøer til ca. 800, og lige nu producerer køerne ca. 10.500 - 11.000 kilo tohjertet mælk om året, som ender i Arla24-kartoner.
”De her investeringer er en fremtidssikring af bedriften, så vi lever op til kommende krav i forhold til velfærd og klima,” siger Peder Riis Nickelsen, der fortæller, at fællesnævneren for de tre er - foruden den lokale tilknytning - at de alle ser forretningsmuligheder i et mere klimavenligt landbrug.
”Vi synes, det kunne være spændende at vise, at man kan lave en konkurrencedygtig mælkebedrift i Danmark, men vi mener også, man kan lave en fornuftig forretning i at drive den mere klimarigtigt,” siger han.
Atypiske valg i usikre tider
Målet er blandt andet at vise, hvor lav en CO2-belastning, man kan lave per kilo produceret mælk og samtidig tjene penge.
Den varslede klimaafgift på landbruget, som står til at ramme netop mælkebedrifter allerhårdest ifølge en rapport fra Klimarådet, får ikke hænderne til at ryste synderligt hos de tre ejere.
Klimarådet: Over halvdelen af landbrugene får underskud med afgift
Mange landmænd er lige nu tilbageholdende med at investere mange millioner i nye projekter grundet det høje renteniveau og usikkerheden om den kommende afgift. Og modsat de tre erhvervsfolk frygter store dele af sektoren, at afgiften vil blive dødsstødet for mange bedrifter.
Professor: Klimaafgift vil flytte mælkeproduktion til andre lande
Men det afholder ikke de tre herrer fra at investere. Nærmere tværtimod.
”Selvfølgelig har vi taget bestik af den politiske situation og renteniveauet, som vi holder meget øje med. Omvendt mener jeg, at vi har en robust finansiering og lagt nogle realistiske budgetter,” siger Peder Friis Nickelsen.
Ifølge rapporten vil andelen af malkekvægsbedrifter med negativt driftsresultat gå fra cirka 10 pct. til 75 pct. efter en afgift på 750 tons CO2e, som i snit vil koste de konventionelle malkekvægsbedrifter cirka 1,8 mio. kr. om året.
Grundlæggende har de tre erhvervsfolk en tro på, at fødevareerhvervet og behovet for mælk ikke forsvinder med en CO2-afgift. De ser derfor omvendt muligheder i den grønne omstilling og henviser til Arlas tillægsmodel, fordi det viser, at pengene i fremtiden ligger i en mere klimarigtig produktion.
”Dermed ikke sagt, at det var ikke noget, vi har overvejet meget grundigt, inden vi foretog investeringen, men vi tror på, at mælkeproduktionen i Danmark har sin berettigelse fremover,” forklarer Peder Friis Nickelsen.
Langsigtet investering
Ønsket om at fastholde dansk landbrug og især i lokalområdet i det midtjyske har været en af drivkræfterne bag, fortæller Stiesdal-direktøren. Snarere end et ønske om at lave hurtige penge.
De tre erhvervsfolk har efter eget udsagn en interesse i at fastholde et lokalt liv og arbejdspladser, fordi to er naboer til ejendommene.
”Selvfølgelig har vi opkøbt ejendommene, fordi vi kan se en forretning i det, men vi havde nok valgt en anden type investering, hvis det handlede om, hvor vi kunne få mest for vores penge. Og så ville vi være kede af, hvis det blev nedlagt og konverteret til et passivt landbrug.”
Lige nu er der knyttet et markareal på 700 hektar med grovfoder til. Planen er fortsat at optimere bedriften, men om det indebærer yderligere opkøb, siger ejeren ikke noget om.
”Vi satser meget på at få så stor en selvforsyningsgrad af grovfoder som muligt, fordi det giver en større uafhængighed og sårbarhed overfor udsving i pris,” siger Peder Friis Nickelsen.
Til dagligt driver to driftsledere de to ejendomme, hvor en er ansat til at drive kvægdelen, mens den anden er herrer over markdelen.
Pogager Agros egenkapital lyder på 5,7 mio. kr., mens den ansvarlige lånekapital lyder på 21 mio. kr., viser selskabets seneste regnskab fra 2022.
Ny Siemens Gamesa-direktør vil have Danmark som rollemodel
Professor: Klimaafgift vil flytte mælkeproduktion til andre lande
Stiesdal går i rette med Klimarådets vurdering af pyrolyse: ”Det er simpelthen forkert”
