Diskret nordjysk godsejer udvider porteføljen: Køber jord for 60 mio. kr.

Nordjysk gods udvider og ejer nu omkring 670 hektar landbrugsjord. 
Foto: Marius Renner
Foto: Marius Renner

Den nordjyske godsejer og landmand Povl Christian Worsøe Jørgensen udvider sin landbrugsportefølje med et opkøb på 60 mio. kr.

Oxholm Hovedgaard har nemlig købt 73 hektar og tæller nu omkring 670 hektar landbrugsjord. 

Det fremgår af tinglysningen.

Sælgeren af de 73 hektar er virksomheden Bedholm Aps.

Povl Christian Worsøe Jørgensen og hans hustru Kirsten Hedin Jørgensen købte Oxholm Hovedgaard for 73 mio. kr. i 2014, ifølge Nordjyske.

Godset, der har rødder tilbage til 1100-tallet, havde i en årrække haft underskud, men siden de overtog, har selskabet givet større og større overskud.

Selskabets seneste regnskab viste et overskud på 9,8 mio. kr. mod 2,8 mio. kr. året før, hvilket er det med længder bedste resultat, siden parret overtog godset. Siden overtagelsen i 2014 har godset givet overskud på mellem nogle hundrede tusinde kr. og 2,8 mio. kr.

AgriWatch har forsøgt at få en kommentar, men har ikke haft held på hverken mail eller opringning.

Nordjyske var i maj i kontakt med Povl Christian Worsøe Jørgensen, hvor beskeden kortfattet lød, at ingen i familien ønsker at udtale sig om virksomheden og dens drift.

Ejendomme for trecifret millionbeløb

Povl Christian Worsøe Jørgensen ejer foruden godset en række landbrugsvirksomheder i Vendsyssel. Hans portefølje tæller samlet cirka 1600 hektar landbrugsjord, fremgår det af ejendomsportalen Resights.

Af Resights fremgår det også, at ejendommene har en offentlig værdi af op mod 179 mio. kr.

Sammen med sin hustru ejer han Øland-Attrup, Bratbjerggaard og Landbrugsselskabet af 7. juni 1996. Til sammen har de en samlet egenkapital på 52,6 mio. kr., og sammenlagt er der aktiver i selskaberne for over 280 mio. kr.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også