Store landbrugsbanker mærker klar opbremsning: Renten sætter stop for investeringer
Renten er på kort tid steget til det højeste niveau i 11 år, og det har sat sig i investeringslysten hos danske landmænd.
I slutningen af juni hævede Den Europæiske Centralbank (ECB) sin ledende rente til 3,75 pct., mens den til sammenligning lå i minus 0,5 pct. for knap et år siden.
Flere landmænd tænker sig derfor ekstra godt om, inden de låner penge til udvidelser, køb eller nye projekter, fortæller blandt andre Pernille Stenstrup Christiansen, der er landechef for landbrug i Danske Bank.
”Jeg kan mærke en forskel på mine kunders mindset. Renten fylder mere, end det gjorde for et halvt år siden, og jeg er ikke i tvivl om, at der er nogle investeringer, der ikke bliver foretaget, fordi det ikke længere er rentabelt,” siger hun.
”Man skal jo holde det op imod dækningsbidraget på en hektar om året, der ikke har samme udvikling, det er ret markant,” pointerer hun.
Landechefen forventer derfor, at landmænd fremover forholder sig til renteudgifter på en anden måde og integrerer det som en fast del af deres strategi.
”Landbruget har vænnet sig til, at renteudgiften er faldet. Hvis man ser på en kurve over renteniveauet fra 1998 og til i dag, kan man lægge en lineal ned over, der viser at finsnsieringsniveauet med enkelte udsving, blot er faldet indtil for nylig,” siger Pernille Stenstrup Christiansen og forklarer:
”Så hvis du skal købe noget nu, så er der markant forskel på, om du skal regne med 1-2 pct. i rente eller 5 pct. Derfor er det efterhånden gået op for de fleste, at renteudgifterne er en ganske betydelig post i budgettet.”
Køb og salg sat på pause
Bankerne ser derfor nogle helt tydelige ”bremsespor” som konsekvens af det høje renteniveau. Morten Riget, landbrugsdirektør i Nordea, fortæller om en tydelig afmatning blandt landbrugskunderne.
”Vi kan klart mærke en opbremsning og har helt konkret nogle generationsskifter, der er udskudt på grund af renteniveauet,” siger han og nævner, at også frihandler bliver sat på standby:
”Der er ingen tvivl om, at der er i dag, er lavere aktivitet end sidste år. Bruttoudlånet til nye aktiviteter og opkøb har oplevet en opbremsning i forhold til, at mange afventer renteniveauet og den kommende klimaafgift.”
Jan Ulsø Madsen, adm. direktør i Vestjysk Bank ser også et tydeligt fald i aktivitet det seneste år. Det gælder alt fra indkøb af maskiner, til renoveringer af eksisterende bygninger. Både blandt erfarne landmænd, men også unge mennesker, der er mere forbeholdende i øjeblikket.
”Der er projekter, som bliver sat på hold, og det er ikke manglende lyst til at investere, men lige nu betyder renten noget for, om man netop nu sætter gang i udvidelser eller optimeringer af byggerier,” siger bankchefen.
Vestjysk Bank har udlån til mælkeproducenter på 1,5 mia. kr., til griseproducenter på 964 mio. kr., og øvrige inkl. planteavl på 729 mio. kr., viser seneste tal fra slut juni. Landbruget står for i alt 11. pct. af bankens samlede udlån.
Fra unaturligt niveau
Keld Riddersholm Nielsen, der er adm. direktør i Sparekassen Bredebro, hvis landbrugskunder fylder 25 pct. af den samlede udlån for sparekassen, istemmer sig billedet af faldende aktivitet.
”Renterne steg meget hurtigt på kort tid, og reaktionen var, at mange stoppede op for lige at se det an. Sådan er det til dels stadig. Der har helt klart været en opbremsning, men renten kom også fra et unaturligt niveau, hvor folk fik penge for at låne penge,” siger han.
”Vi har haft kunder, der egentlig har robustheden til at investere, men når de regner efter i forhold til renterne, bliver de tøvende og tvivler på, om det er det rigtige at gøre. Er man villig til at investere et pænt millionbeløb i noget, der ikke giver nævneværdigt afkast på den korte bane?,” forklarer landbrugsdirektøren.
Det er stadig en god idé at foretage nødvendige investeringer, men Pernille Stenstrup Christiansen mener, også at man altid skal overveje, om det giver bedre mening at afdrage på sin gæld, snarere end at købe til, blot fordi kassekreditten er gået i plus.
”Renteprofilen er bare blevet mere risikofyldt i dag, til gengæld er gælden i landbruget faldet hos dem, der havde sikret renten med 1 pct. lån, og som nu kunne tage betydelige konverteringsgevinster,” siger hun:
”Man skal fortsat investere med hjernen og ikke med hjertet. Man kan godt have lyst til at købe nabogården, der er kommet til salg for første gang i 30 år, men hvor ser man det gå hen?”
Selvom flere har robustheden til det strategiske udvidelser, der typisk indebærer en marginal produktionsudvidelse snarere end hele fundamentet i en virksomhed, sker det kun ved en klar forventning, om at regnestykket ser helt anderledes ud over tid, eksemplificerer Morten Riget.
