Først tørrede jorden på markerne intenst, og afbrændingsforbuddene begyndte at blusse op.

Så slog vejret en kolbøtte. Regnen høvlede ned. Juli blev derfor rekordvåd med over 140 millimeter vand på landsplan.

Den slags uvante ekstreme skift på de værst tænkelige tidspunkter gør det svært at være landmand.

Den første foreløbige analyse af prisen for det vilde vejr forår og sommer viser da også et samlet tab for landbruget på omkring 4,6 milliarder kroner.

Det altovervejende tab på 3,8 milliarder kroner ligger hos landets cirka 7000 heltidslandmænd. For de omkring 8800 deltidslandmænd lyder tabet på 800 millioner.

”Tabene er dog meget forskellige geografisk og på driftsgrene. Hårdest ramt er selvfølgelig planteavlerne, som berøres direkte, og dernæst griseproducenterne, som ved lavere udbytter skal ud at købe erstatningskorn,” siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i landbrugets forsknings- og udviklingsorganisationen Seges Innovation, der står bag analysen.

De vanskelige forhold for landbruget i år er blevet sammenlignet med og overgås også ifølge nogle af tørkeåret 2018, hvor landbruget fik flere omgange tørkehjælp fra staten.

Dengang kostede kornet 140-150 kroner per 100 kilo mod nu 190-200 kroner for de landmænd, der er tvunget til at købe foder udefra.

”Men forskellen i forhold til 2018 er, at de fleste gårde alligevel i dag er mere økonomisk robuste. Egenkapitalen er opbygget efter en god periode, og samtidig er priserne gode, og omkostningerne er faldet markant efter voldsomme priser i 2022 til blandt andet energi og gødning,” siger Klaus Kaiser.

Han peger på, at erhvervet har brugt en række gode år til at få gælden bragt markant ned.

”En soliditet nu på 32 procent er et godt tegn på, at landbruget er kommet over problemerne i 2010’erne med finanskrise, Ruslandsboykot og tørke og er tilbage på samme niveau som andre normalt fungerende erhverv,” siger han.