Vestjyllands Andel overtager resten af mineralvirksomhed

Det andelsejede grovvareselskab har opkøbt de resterende aktier i Danvit, der sælger foderløsninger til grise. En del af strategien, men det sker tidligere end forventet, lyder det.
Pressefoto
Pressefoto

Ni måneder efter Vestjyllands Andel overtog 51 procent af aktierne i Danvit, river grovvareselskabet nu resten af aktierne til sig.

Dermed overtager Vestjyllands Andel 100 procent af selskabet, der beskæftiger sig med rådgivning og salg af foderløsninger til grise, fremgår det af en pressemeddelelse. 

Samarbejdet har blandt andet været med til at højne produktionsudnyttelsen på Vestjyllands Andels mineralfabrik i Hee, hvilket var et klart mål med opkøbet dengang og en del af grovvareselskabets strategi.

Vestjyllands Andel sætter sig på mineralvirksomhed: ”Vi skal konsolidere os”

”Den nuværende situation i dansk griseproduktion fordrer, at vi samler alle kræfter med henblik på at lave så effektiv en optimering som muligt. Både hvad angår foderproduktion og rådgivning,” udtaler Steen Bitsch, adm. direktør i Vestjyllands Andel og fortsætter: 

”Overtagelsen sker ganske vist tidligere end forventet, men vi ønsker samtidig at udnytte muligheden for at konsolidere Vestjyllands Andels position i branchen yderligere.”

Danvit fortsætter som eksportselskab, mens de danske kunder i den kommende periode tilbydes medlemskab af Vestjyllands Andel. De nuværende medarbejdere på selskabets kontor i Tilst ansættes desuden alle i VA-regi. Deriblandt direktør i Danvit, Bjørn Asmussen.

”I kølvandet på Vestjyllands Andels investering i Danvit i oktober 2022 stod det hurtigt klart, at der er mange sammenfald imellem de fundamentale forretningsben i de to selskaber. Derfor er der en oplagt og betydelig gevinst i at søge de synergier, som et fuldt ejerskab vil bringe,” udtaler Bjørn Asmussen.

Udover Danvit råder Vestjyllands Andel over tre øvrige datterselskaber: Agroland, Adival og Agro Enterprise Planning. Grovvarekoncernen har desuden kapitalandele i en lang række øvrige selskaber.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også