Fritgående høns ramt af fugleinfluenza

Fødevarestyrelsen indfører nu en række restriktioner, efter at der er fundet fugleinfluenza i en mindre fritgående besætning.
Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

En mindre besætning af fritgående høns ved Ullerslev på Fyn er blevet ramt af fugleinfluenza.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er tale om besætning med 60 fritgående høns, hvor der blev konstateret fugleinfluenza, efter at 24 høns døde tirsdag og onsdag. Resten bliver nu aflivet.

”Selv om vi er midt på sommeren, ser vi et højt smittetryk blandt de vilde fugle og øget risiko for smittespredning til fjerkræbesætningerne, især når de vilde fulde kan komme tæt på foder- og vandtrug,” udtaler enhedschef i Fødevarestyrelsen, Mette Kirkeskov Sie.

Fødevarestyrelsen indfører derfor en række restriktioner som en tre kilometers beskyttelseszone samt en ti kilometer overvågningszone rundt om den smittede besætning. I overvågningszonen er det blandt andet forbudt at sælge og flytte æg, høns og andre fugle, medmindre man får en særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

Udbruddet er det femte i år, mens et udbrud i Slesvig-Holsten mandag førte til, at Fødevarestyrelsen måtte indføre restriktioner for fjerkræejere på to lokaliteter ved Flensborg Fjord.

Styrelse: Tysk sygdomsudbrud kan ramme sønderjysk eksport

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også