Danskejet Kina-svinekoncern atter i minus: Har tabt mere end halv milliard siden 2018

Egenkapitalen i den danskejede svineproduktion i Kina rundede i 2022 et minus på en kvart milliard kroner.
I forbindelse med sidste års regnskabsaflæggelse spåede ledelsen, at det ville lykkedes at nå et overskud i 2022 – det første siden 2017.. | Foto: PR-foto Scandinavian Farms Invest
I forbindelse med sidste års regnskabsaflæggelse spåede ledelsen, at det ville lykkedes at nå et overskud i 2022 – det første siden 2017.. | Foto: PR-foto Scandinavian Farms Invest

2022 blev ikke det håbede vendepunkt i stimen af underskud i Scandinavian Farms, der driver en større svineproduktion i byen Lianyungang mellem Beijing og Shanghai i Kina.

Det fremgår af det seneste koncernårsregnskab for selskabet bag, Scandinavian Farms Invest, der netop er blevet offentliggjort.

Godt 42 mio. kr. lød det endelige tab på i 2022, hvilket bringer det samlede underskud i Scandinavian Farms Invest siden 2018 op på mere end 570 mio. kr.

”Årets resultat er præget af retableringen af besætningen, der er forløbet planmæssigt, men også af lave noteringer og dårligt bytteforhold. Endvidere har udbruddet af Covid-19 i Kina påvirket virksomhedens resultat,” står der i ledelsesberetningen.

Med resultatet nåede egenkapitalen i Scandinavian Farms Invest ved årsskiftet samtidig op på et minus på 288 mio. kr.

Omsætningen lød på 72,4 mio. kr. i 2022 mod 27,3 mio. kr. i 2021, fremgår det.

Hårdt ramt af sygdomudbrud

De seneste år har været hårde ved Scandinavian Farms Invest, der i 2018 måtte lukke produktionen midlertidigt efter udbrud af svinepest i Kina. Det førte til flere trecifrede milliontab, og efterfølgende har ledelsen arbejdet på at få genetableret svinebesætningen på produktionen, efter man importerede nye avlsdyr i tredje kvartal af 2020.

I forbindelse med sidste års regnskabsaflæggelse spåede ledelsen, at det ville lykkedes at nå et overskud i 2022 – det første siden 2017.

Det blev dog bremset af høje foderomkostninger og pressede afsætningspriser, hvilket er fortsat ind i 2023.

Alligevel spår ledelsen, at det i 2023 vil lykkedes at nå et ”neutralt resultat” på bundlinjen i Scandinavian Farms Invest.

Selskabet har ved fuld produktion en kapacitet på på 15.000 søer med en årlig produktion af 60.000 avlsdyr og 360.000 slagtesvin.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også