Økolog regner med halvt udbytte: "Aldrig oplevet så slem en tørke som nu"

Særligt vårafgrøderne er hårdt ramt af tørken lige nu, og derfor afskriver økologisk landmand cirka halvdelen af årets høst på grund af manglende vand.
Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Maj og juni er de afgørende måneder for vårsæden, men eftersom de kun har fået få millimeter vand i over en måned, ser det skidt ud for Eirik Knutson Vinsands afgrøder.

Han driver 400 hektar økologisk landbrug på Asnæsgård, der lige nu rammes dobbelt af tørken, fordi han bruger grøn gødning i form af at lægge efterafgrøder ned, men det kræver vand for at kunne blive omdannet til kvælstof, siger han til Sjællandske.

”Sjovt er det ikke, det gør ondt nu. Jeg har aldrig prøvet en tørke, der var så slem. Vi har ikke fået mere end fem millimeter siden den sidste uge i april. Jorden på spidsen af Asnæs er ikke den allerfedeste, så det kan mærkes,” lyder det fra Eirik Knutson Vinsand.

Derfor regner han kun med halvt udbytte af afgrøderne i år, forklarer han og nævner, at også hestebønnerne står og skriger på vand for at kunne sætte bælge. Lige nu falder blomsten bare af, hvilket han kalder ”øv”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også