Organisationer langer ud efter bankers ansvar i landbrugets omstilling

En række organisationer står bag ny rapport, hvor de konkluderer at bankerne mangler målsætninger og politiker om, hvordan de understøtter en mere plantebaseret fødevareproduktion.
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Bankerne spiller en vigtig rolle i landbrugets omstilling til en mere plantebaserede produktion - og lige nu halter det med rådgivningen og finasering på området.

Det mener Dansk Vegetarisk Forening, der sammen med Rådet for Grøn Omstilling, Dyrenes Beskyttelse og Greenpeace, der netop har udgivet rapporten ”Finanssektorens rolle i omstillingen mod et mere plantebaseret fødevaresystem”.

Rapporten indeholder en benchmarking af de 27 største banker i Danmark samt en gennemgang af hvert banks handling og ambitioner på området, fremgår det af en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser ifølge organisationerne, at størstedelen af bankerne mangler målsætninger og viden på området for bæredygtighed inden for landbrug og fødevarer.

”Måske er der nogle bankdirektører, som skal sendes på kursus i plantebaseret fødevareproduktion, for lige nu svigter mange banker totalt deres ansvar over for klima og miljø. Hvis vi skal lykkes med at fremtidssikre vores landbrug, er det problematisk bare at investere i teknologiske quick-fixes, som ikke for alvor løser de udfordringer, vi står overfor,” udtaler Rune-Christoffer Dragsdahl, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Fremhæver gode eksempler

Et initiativ som Merkurs strategi Plantevejen er en progressiv måde at implementere den plantebaserede omstilling i bankens forretning, lyder det fra organisationerne.

”Sydbanks finansiering af grøn omstilling, hvor animalsk produktion er ekskluderet, er et fint initiativ på investeringsområdet. Og Nordeas anerkendelse af, at fremtiden er mere plantebaseret, hvilket dog kunne fremgå tydeligere i bankens politikker, er også et godt første skridt. Ligeledes giver Danske Banks opgørelse af CO2e fra udlån til hhv. afgrøder og animalsk produktion transparens og gør det muligt at måle udviklingen over tid,” fremgår det af meddelelsen. 

Organisationerne kritiserer, at de banker, der er begyndt at arbejde med CO2-reduktion i landbruget, fokuserer for meget på det, de kalder teknologiske ”quick-fixes” såsom fodereffektivitet og gyllehåndtering - i stedet for at have fokus på plantebaseret fødevareproduktion.

I rapporten er udarbejdet et skema med oversigt over alle 27 målte banker fordelt på over 20 indikatorer. Der findes også en for én-gennemgange af alle bankerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også