USA overvejer nu vaccination af kalkuner

Amerikanerne ser lige nu på eventuel vaccination af kalkuner rundt om på de største farme i staterne, skriver Reuters. Årsagen er udbruddet af fugleinfluenza på verdensplan. 
Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Over atlanten arbejder de netop nu på en strategi for vaccinationer af kalkuner på de største farme, skriver Reuters

Årsagen er det nuværende udbrud af fugleinfluenza, der netop har været i fokus på ved en konference i Paris.

”Der er dog endnu ikke truffet beslutning,” sagde Rosemary Sifford, som er USA’s chefveterinær og viceadministrator for Veterinary Services-programmet i landbrugsministeriet (USDA), til Reuters på det generelle møde i Verdensorganisationen for Dyresundhed (WOAH).

Landet har førhen været tilbageholdende med at vaccinere på grund af de handelsbegrænsninger et vaccineprogram ville medføre. Alligevel kunne Reuters tidligere i denne måned fortælle, at de har gedkendt en ”nødvaccine”.

Breder sig over alt i verden

Det er ikke kun USA, der er hårdt presset af sygdommen. Også store dele af Europa er plaget. Lande som Holland, Italien, Ungarn og Frankrig har iværksat mindre eller større forsøg med vacciner til fjerkræ for at komme sygdommen til livs. 

Længst fremme er Frankrig, der har aflivet 21 millioner dyr i sæsonen 2021/22 som følge af sygdommen. Landet iværksatte tilbage i 2022 en handlingsplan for en vaccinestrategi, der skulle udrulles i starten af 2023. En sag, AgriWatch tidligere har skrevet om.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

For abonnenter

Læs også

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

For abonnenter