Anklager kræver ubetinget fængsel for 126 mink på vestjysk farm

Ulovligt hold af mink bør koste en minkavler mindst to måneders ubetinget fængsel, lyder kravet fra anklager.
Foto: Casper Dalhoff/IND
Foto: Casper Dalhoff/IND
af ritzau

En 56-årig minkavler står til mindst to måneders ubetinget fængsel for ulovligt hold af 126 mink på en farm i Thyholm.

Det er kravet fra specialanklager Ulrik Panduro mandag i Retten i Holstebro.

Her er minkavleren tiltalt for at have holdt mink på et tidspunkt, hvor erhvervsmæssig minkavl var forbudt i Danmark.

”Det er selvtægt, der viser en total mangel på respekt for myndighederne og for smittesituationen i Danmark, siger anklageren.

Den tiltalte nægter sig skyldig.

Minkavler nægter lovbrud: Jeg passede 126 mink for andre

Han har erkendt, at der var 126 mink på ejendommen i december 2021, da Fødevarestyrelsen kom på kontrolbesøg.

Minkavleren hævder, at han passede minkene for 27 enkeltpersoner, der havde dyrene opstaldet hos ham.

Det midlertidige forbud mod minkavl omfattede erhvervsmæssigt hold af mink. Men privatpersoner kunne lovligt holde op til fem tamme mink.

Men anklageren finder forklaringen ”dybt utroværdig” og mener, at retten skal tilsidesætte den.

”Det er lidt sjovt, at man lige lander på 27 forskellige ejere af minkene, som svarer til lige under fem mink per person.

”Jeg skal ikke undlade at bemærke, at jeg finder forklaringen dybt utroværdig, siger Ulrik Panduro.

Men selv hvis retten skulle godtage denne del af forklaringen, ville det alligevel være ulovligt at bringe 126 mink sammen, mener anklageren.

Formålet med det midlertidige forbud mod minkavl var netop at undgå mink i et stort antal med risiko for smittespredning og udvikling af nye mutationer, lyder det fra anklageren.

Han mener, at den tiltalte har haft minkene for at skaffe sig selv en økonomisk fordel, den dag det igen ville være tilladt med erhvervsmæssigt minkhold.

Det skete 1. januar i år, da det midlertidige forbud udløb.

”Selv om det måske gav et meget lille overskud på tidspunktet, så ville man have en fordel den dag, forbuddet ophørte.

”Man har tæverne, man har handyrene, man er i gang, siger Ulrik Panduro.

Udover fængselsstraf kræver anklageren en bøde på 100.000 kroner af det selskab, som minkavleren er direktør i.

Retten ventes at afgøre sagen mandag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også