Efter kun to år: Landbruget trækker stikket på fælles låne-satsning

Ingreen Agrofunding, der blev lanceret af blandt andre Landbrug og Fødevarer, bliver lukket efter under to år.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Crowdfunding-platformen Ingreen Agrofunding, der skulle fungere som et alternativ til traditionel finansiering i landbruget, lukker efter under to år.

Af cvr-registret fremgår det, at selskabet bag Ingreen Agrofunding er under frivillig likvidation, mens hele bestyrelsen er gået af.

AgriWatch har forsøgt at få en kommentar fra bestyrelsen, men det har endnu ikke været muligt.

Ingreen Agrofunding blev lanceret i juli 2021 af Sagro, Landbrug & Fødevarer og Seges samt ti andre rådgivningsselskaber, og platformen skulle fungere som en alternativ finansiering for blandt andet yngre landmænd, der ellers havde fået afslag i banken. 

Ny crowdfunding-platform for landbrug: ”Det skal virkelig være et seriøst alternativ”

Kort efter lanceringen meldte Vækstfonden ud, at man ville matche op til 50 pct. af de beløb, der blev investeret i projekter på platformen.

Vækstfonden vil finansiere op til 50 pct. af beløbene på ny crowdfunding-platform

Det har dog været sværere end forventet at løbe platformen i gang og finde de rette projekter. Ingreen havde håbet på 15-20 projekter om året, men har kun iværksat to.

I oktober fortalte daværende formand for Ingreen Agrofunding, René Andresen, til AgriWatch, at ejerkredsen bag overvejede platformens fremtid. 

Ejerkreds overvejer crowdfunding-platforms fremtid efter blot et år

Selskabet tabte penge, og bankerne havde vist sig mere villige end forventet til at finansiere projekter fra danske landmænd, hvilket medførte, at Ingreen ikke modtog lige så mange henvendelser. Samtidig havde Ingreen undervurderet opgaven, lød det fra formanden, der siden hen trak sig.

Formand for crowdfunding-platform trækker sig: ”Jeg blev ramt af virkeligheden”

”Det er kommet som en overraskelse for os, at det har været så svært at banke op, og at det kræver så meget. Vi er blevet klogere på, hvad vi kunne have gjort af andre tiltag. Jeg har haft møder med andre selskaber, der driver noget lignende, og det har taget fem-seks år for dem om at komme i gang. Det har været en åbenbaring,” lød det fra formanden.

Ingreens seneste regnskab viste røde tal over det meste af linjen. Regnskabet, der dækker perioden fra 19. juni 2021 til 31. december viste minus et på bundlinjen på 760.000 kr., mens egenkapitalen også var minus 300.000 kr. 

Ejerkredsen indskød dengang et lån, som kunne dække selskabets likviditetsbehov.

Ø-landbrug når i mål: Har fået millionlån gennem crowdfunding

Ø-landbrug vil rejse kapital gennem crowdfunding: Kan spare over 300.000 kroner

Anders blev afvist af banken - nu vil han købe et landbrug med crowdfunding-lån

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også