Regeringen kritiseres for at skabe usikkerhed om Klimarådet

Usikkerhed om bevilling kan føre til afskedigelser og færre analyser fra Klimarådet, lyder det fra formand.
Klimarådets formand Peter Møllgaard siger, at nogle af Klimarådets analyser må bortprioriteres, med regeringens finanslov forslag om at skære rådets bevilling med næsten to tredjedel. | Foto: Jens Dresling
Klimarådets formand Peter Møllgaard siger, at nogle af Klimarådets analyser må bortprioriteres, med regeringens finanslov forslag om at skære rådets bevilling med næsten to tredjedel. | Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Med sit forslag til finansloven for 2023 skaber SVM-regeringen usikkerhed omkring Klimarådet.

Sådan lyder kritikken fra flere sider, skriver Dagbladet Information.

Og den usikkerhed kan allerede få konsekvenser i år, fortæller Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

Med regeringens finanslovsudspil går Klimarådet fra en statslig bevilling på 24,8 millioner kroner årligt til kun at modtage 9,3 millioner kroner i 2024, hvis ikke pengene kommer på et senere tidspunkt.

Det svarer til en nedskæring på omkring to tredjedele af budgettet.

”Det kommer til at få konsekvenser, at vores økonomi stadig er uafklaret. Hvis nogle af vores medarbejdere stopper, kan vi ikke tillade os at slå deres stillinger op igen,” udtaler Peter Møllgaard til Information.

I et skriftligt svar til avisen udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), at ministeriet er glad for Klimarådets arbejde, og at det er vigtigt for regeringen, at Klimarådet kan levere rådgivning af høj kvalitet.

”Rådet har fået en ekstra bevilling siden 2020 - og det har de også i år. Det er helt gængs praksis at tage stilling til Klimarådets bevilling for 2024 og frem i forbindelse med finansloven for 2024,” skriver han ifølge Information.

Ifølge Peter Møllgaard kan konsekvensen af finanslovsforslagets indhold blive, at ”nogle analyser bliver forsinket, og at andre helt må bortprioriteres”.

Selv hvis pengene kommer, betyder usikkerheden ifølge cheføkonom i den grønne tænketank Concito Torsten Hasforth, at Klimarådet nu skal bruge en stor del af dette år på budgetovervejelser og ikke vil kunne planlægge sit arbejde ud i fremtiden.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, finder processen stærkt kritisabel.

”Alle ved, at folk søger væk i en organisation, der potentielt står over for en sparerunde. Klimarådet risikerer at miste nogle af sine stærkeste kapaciteter. Der er ingen tid at spilde,” siger hun til Information.

For nylig lød det fra Klimarådet i dets årlige evaluering af regerings klimaindsats, at der er store risici ved flere dele af regeringens vej mod at nå 2030-klimamål.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også