Kornaftale i Sortehavet forlænges: Parter uenige om hvor længe

Rusland siger, at aftale om korneksport gennem Sortehavet forlænges 60 dage. Ukraine siger 120 dage.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Ritzau

Rusland oplyser ifølge nyhedsbureauet Tass, at en aftale, der sikrer eksport af korn via Sortehavet, vil blive forlænget i 60 dage.

Men Ukraines regering vil holde sig til den oprindelige aftale, der siger, at den kan forlænges 120 dage ad gangen.

”Vi vil overholde aftalen til punkt og prikke,” siger en ukrainsk embedsmand.

Kornaftalen blev indgået sidste sommer med FN og Tyrkiet som mæglere. Det skete, efter at de globale korn- og brødpriser var skudt i vejret. Med store konsekvenser for især verdens fattige.

Ukraine og Rusland hører til verdens største korneksportører. Men Ruslands invasion af Ukraine sidste år gjorde det meget farligt for kornskibe at sejle gennem Sortehavet.

Det er Ruslands viceudenrigsminister Aleksander Grusjko, der tirsdag morgen har givet meddelelse om, at kornaftalen er forlænget.

”Ja, helt sikkert, aftalen er blevet forlænget. Det er blevet aftalt, at den forlænges i 60 dage,” siger han til Tass.

Aftalen blev indgået sidste sommer. Den gjaldt i 120 dage. Den blev forlænget med 120 dage i november og udløber 18. marts.

Ukraine forlanger derfor, at den nye aftale også skal gælde i 120 dage.

/ritzau/Reuters 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også