L&F sætter navn på ny plantedirektør

Efter den tidligere direktør stoppede efter blot otte måneder, har Landbrug og Fødevarer udnævnt en ny plantedirektør.

Landbrug og Fødevarers sektor for planteproduktion har fundet sin nye direktør, efter den tidligere direktør Hans Jeppe Andersen stoppede efter kun otte måneder på posten.

Den nye direktør bliver Peter Nyegaard Nissen, der tiltræder per 15. marts.

Det skriver Landbrug og Fødevarer i en pressemeddelelse.

Den tidligere direktør Hans Jeppe Andersen begyndte 1. marts 2022, men stoppede så i november. Han fortalte til AgriWatch, at det var udramatisk.

L&F-sektordirektør stopper efter otte måneder

Nu er den nye direktør altså på plads fra midten af måneden.

Peter Nyegaard Nissen kommer fra en stilling som souschef for afdelingen Foreninger i Landbrug og Fødevarer, og han har været i Landbrug og Fødevarer siden 2010.

”Jeg vil lægge mig i selen for at få det nye branchefællesskab på tværs af planteproducenter og medlemsvirksomhederne i plantesektoren godt fra land. Jeg kommer til at trække på mit netværk i forhold til opgaveløsningen og vil bruge min viden og indsigt i erhvervet til at bringe opgaverne i mål. Jeg kender L&F indgående og tiltræder allerede mit nye job som plantedirektør om en uge: I den første periode vil jeg samtidig løse en række opgaver i afdelingen Foreninger, så der skabes en rigtig god overgang,” siger Peter Nyegaard Nissen.

Torben Hansen, formand for Sektor for Planteproduktion i Landbrug & Fødevarer, ser frem til samarbejdet med den nye plantedirektør.

”Peter har allerede vist, at han er dygtig til at netværke på tværs af sektorer og få folk til at trække på samme hammel. De kvaliteter får han brug for i jobbet som plantedirektør, hvor hans primære opgave bliver at samle hele plantesektoren og få sat en fælles retning, så vi får skabt en økonomisk bæredygtig planteproduktion med plads til innovation og den grønne omstilling,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også