Dyrevelfærdsrapport afslører brud på regler: Minister vil vende udviklingen

Ny rapport viser, at næsten halvdelen af kvægbesætningerne blev pålagt en sanktion i 2021, mens det gjaldt for knap hver tredje grisebesætning. Landbrugsminister vil nu ”finde ind til kernen af problemet.”
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

En nye dyrevelfærdsrapport viser, at knap hver tredje svinebesætning og hver anden kvægbesætning havde ikke styr på dyrevelfærden i 2021.

Fødevarestyrelsen kom forbi 1.033 gange forrige år for at tjekke op på dyrevelfærden, og det udløste en sanktion ved 46,3 pct. af besøgene i kvægstaldene, hvilket er en stigning fra 31 pct. året før. 

For landets grisebesætninger er der sket en lille forbedring fra 33 pct. i 2020 til 31,4 pct. i 2021. 

Men selvom det er gået en smule i den rigtige retning for grisene, så har knap hver tredje kontrolbesøg i 2021 fortsat udløst en sanktion. Samtidig er flere målsætninger i den frivillige svinehandlingsplan fra 2014 ikke nået.

Jacob Jensen, fødevare- og landbrugsminister (V), siger, at han nu vil ”række ud til Folketingets partier, til relevante aktører på området” for at blive klogere på, hvor og hvordan der skal gribes ind for at rette op på dyrevelfærden i staldene.

”Adskillige af mine forgængere - fra både røde og blå regeringer - har med de bedste intentioner forsøgt at komme problemerne med mangelfuld dyrevelfærd til livs. Alligevel kan vi bare se på tallene, at vi ikke rykker os, og den positive udvikling står stille, eller går ligefrem den forkerte vej,” udtaler landbrugsministeren i en pressemeddelelse. 

Dødeligheden for pattegrise er samtidig gået den forkerte vej. 

Hvert år dør cirka en fjerdedel af de nyfødte pattegrise. Det svarer til, at cirka 10,7 millioner pattegrise dør om året eller i gennemsnit 29.514 hver dag.

Direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis er rystet over udviklingen, udtaler hun i en pressemeddelelse.

”Reglerne eksisterer for at give dyrene i landbruget et absolut minimum af beskyttelse mod lidelse, smerte og overlast, og ikke en gang dét bliver overholdt. Det er hovedrystende, og man kunne håbe på, at det gav anledning til refleksion indadtil i landbruget, men desværre må vi konstatere, at niveauet af overtrædelser har været stabilt eller stigende i mange år.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også