Smågrisepriserne stiger atter til vejrs

Priserne på smågrise tager nu for alvor et stort hop og springer 30 kroner frem.
Således stiger noteringen for PRRS-negative smågrise på 30 kg. til 575 kroner i næste uge, fremgår det af markedsberetningen fra SPF-Danmark. Denne uges notering lyder på 545 kroner.
Smågrisenoteringen fortsætter himmelflugt
Siden årsskiftet er smågrisenoteringen steget med 90 kr., og ser man bare et år tilbage, lød noteringen på 220 kr.
Man skal tilbage til 2020 for at finde en lige så høj pris, som den varslede notering. Her lå årets første tre måneder i prislejet mellem 575 og 690 kroner, inden udviklingen vendte i uge 12.
Konkurrenten matcher noteringen i og med, at Porc-exs kommende uges notering for PRRS-negative smågrise ligeledes ligger på 575 kr., hvilket er et markant mindre skridt op, da noteringen i denne uge allerede lød på 570 kr.