Stor energipark vil give kamp om jord: Lokal V-formand frygter landbruget taber
Det danske energiselskab GreenGo Energy vil placere en ny, stor energipark til en værdi af 60 mia. kr. i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Men det kan blive svært at finde plads til både energiparken Megaton, der blandt andet omfatter 4000 hektar solceller og 30 nye landmøller, og landbruget i kommunen.
Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Det er den netop afgåede formand for Venstre i Spjald, Grønbjerg, Hover og Ølstrup, Tage Møller, der forudser, at der bliver kamp om jorden.
”Alle de landmænd som skal afgive jord skal nok få en god betaling af projektmagerne, men de øvrige landmænd som kommer til at mangle jord til deres animalske produktion, sidder tilbage med Sorteper og kan have svært ved at matche prisen, som projektmagerne byder ind med”, lyder det fra den afgående formand.
Han opfordrer derfor byrådet til at erkende, at kommunen vil nedprioritere landbruget og fremme energiproduktionen.
Relaterede artikler:
Planer om vestjysk energipark til 60 milliarder
For abonnenter