Prøvesager om minkerstatning er forsinkede

Prøvesager, som skal danne grundlag for minkerstatning, er forsinkede for anden gang ifølge medie.
Foto: Casper Dalhoff/IND
Foto: Casper Dalhoff/IND
AF RITZAU

Prøvesager, som skal danne grundlag for, hvordan der skal gives erstatning til tidligere minkavlere, er forsinket for anden gang.

Det oplyser Minksekretariatet til B.T.

”Det har desværre ikke været muligt på grund af sagernes omfang, kompleksitet og hensynet til kalibreringen på tværs af de øvrige prøvesager,” skriver kontorchef i Minksekretariatet, Kirsten Thomsen, i et skriftligt svar til B.T.

En sag er sendt til en tidligere minkavler i Sønderjylland, men de resterende 24 prøvesager forventes at være færdige senest i februar.

Oprindeligt var det forventningen, at de var færdige i påsken 2022. Efterfølgende blev de forsinket til nytår.

Når en prøvesag er sendt til en minkavler, kan både de og Fødevarestyrelsen komme med indsigelser, inden der bliver foretaget en endelig afgørelse.

Ud over prøvesagerne er der ifølge B.T. 1220 sager.

Med aftalen forventes der at blive udbetalt mellem 10,9 og 11,9 milliarder kroner i direkte erstatning til minkavlerne.

Fra nytår er det igen blevet tilladt at avle mink i Danmark.

De første mink ankom lørdag til Danmark, som de første efter, at forbuddet mod at avle mink blev ophævet.

Efter planen skal alle minkavlere have deres kompensation udbetalt senest ved udgangen i 2024. Men inden jul advarede Trafikstyrelsen ifølge Jyllands-Posten om, at erstatningerne kunne blive forsinket med op til tre år.

Det beskrev Jyllands-Posten dengang.

Inden valget lovede Venstre, at partiet ville sørge for, at den oprindelige tidsplan blev overholdt, så alle havde fået erstatning i 2024 ifølge B.T.

Den nye regering har i sit regeringsgrundlag lagt op til, at tempoet skal op i udbetalingen af erstatning.

4. november 2020 besluttede den daværende regering, at alle mink i Danmark skulle aflives på grund af frygt for smitte med coronavirus.

Derefter blev der lavet en politisk aftale om erstatning til minkavlerne og berørte følgeerhverv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også