Danske fødevarer holder sig under grænseværdien for pesticidrester

Rapport fra DTU og Fødevarestyrelsen viser, at pesticidreglerne generelt overholdes på det danske marked.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
af ritzau

Forbrugere kan roligt købe danske æbler og gulerødder uden at bekymre sig om rester af pesticider.

Fødevarer på det danske marked overholder nemlig generelt reglerne for mængden af pesticidrester. Særligt dansk producerede frugt og grøntsager.

Det skriver Fødevareinstituttet på DTU i en pressemeddelelse om en årlig Pesticidrapport for 2021 lavet sammen med Fødevarestyrelsen.

Rapporten viser samtidig, at der er færre pesticidrester i dansk produceret frugt og grønt i forhold til resten af EU.

Det resultat kommer ikke som en overraskelse for Bodil Hamborg Jensen, seniorrådgiver ved Fødevareinstituttet på DTU.

- Undersøgelsen viser det, som vi normalvis ser, at der er færre pesticidrester i dansk producerede fødevarer sammenlignet med udenlandske fødevarer, siger hun.

Pesticider - eller sprøjtemidler - bruges i produktionen af frugt, grønt og korn. Blandt andet til at bekæmpe ukrudt eller regulere væksten.

Pesticidkontrollen har i 2021 undersøgt i alt 1699 prøver fordelt på 225 forskellige typer fødevarer.

Stikprøverne er blevet udtaget fra et repræsentativt udsnit af varer på det danske marked.

96 procent af samtlige stikprøver fra frugt, grønt og korn, der blev taget i 2021, havde sprøjterester, der lå under grænseværdien.

Samtidig er der blevet udtaget såkaldte ”mistankeprøver” på varer, hvor der er mistanke om en større hyppighed af overskridelser. Det er typisk udenlandske produkter, påpeger Jensen.

- Det er stikprøver af varer, hvor der er større chance for at finde pesticidrester.

- For eksempel kan det være ris fra Indien, hvor vi generelt ser hyppigere forekomster af pesticidrester, så det kunne være en afgrøde, man havde set nærmere på i de her mistankeprøver, siger hun.

I sammenligning med EU, så blev der for eksempel fundet sprøjterester i 60 procent af prøverne for konventionelt produceret dansk frugt.

Det er tal er på 95 procent for resten af EU. Uden for EU er det 82 procent, ifølge rapporten.

I 34 af prøverne blev der fundet en mængde sprøjterester, der kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko.

Af de 34 var 18 stikprøver og 16 var ”mistankeprøver”.

- Hvis man vil nedsætte mængden af pesticidrester, man indtager, skal man købe dansk producerede fødevarer eller købe økologiske fødevare, siger Jensen.

Pesticidrester blev fundet i 5,7 procent af de økologiske fødevarer. Fire af prøverne indeholdt midlet spinosad, som er godkendt til økologisk produktion.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også