Arla har ændret sin måde at opgøre landmændenes klimaaftryk på, så det ligner, at andelshaverne har mindsket sine udledninger mere, end de reelt har.

Sådan lyder det i en artikel fra Sveriges Radio, der for et par dage siden betvivlede, hvorvidt Arlas andelshavere rent faktisk har reduceret sit klimaaftryk med syv procent siden 2015.

Mediet mener at have afsløret, at årsagen til det store fald i Arlas reduktioner på gårdene skyldes, at ”beregningsmetoden blev ændret, ikke at udledningerne for alvor faldt.”

Men det er forkert, siger Hanne Søndergaard, der er medlem af koncernledelsen og øverste chef for bæredygtighed i Arla, til AgriWatch.

”Vi har ikke ændret beregningsmetode, men vi har ændret datagrundlaget,” siger hun og forklarer:

”I 2015 havde vi ikke vores egne data fra gårdene, som vi har i dag, så derfor hentede vi tal fra nationale statistikker.Vi har gradvist inkluderet klimatjekdata frem til 2019, hvor det udelukkende er baseret på klimatjek.” 

Derfor er der en årrække, hvor data er blandede, men Hanne Søndergaard pointerer, at al data indeholder samme nøgletal som for eksempel fodereffektivitet. Derfor mener hun, at tallene er retvisende. 

”Vi kan stå fuldstændig inde for vores opgørelsesmetode og data, og vi mener godt, at man kan sammenligne udgangspunktet i 2015 med vores tal i dag,” siger hun.

Sveriges Radio citerer en række kilder for at kalde Arlas reduktioner for ”vildledende”, hvis det skyldes en metodeændring. F.eks. har mediet talt med chefen for bæredygtighed i det svenske finanstilsyn, der dog ikke selv har gennemgået Arlas årsrapport.

Arla Sverige erkender ”overdrevne tal”

I modsætning til Hanne Søndergaard, som afviser, at der er tale et skift i beregningsmetoden, anerkendte Arla i Sverige over for mediet, at der var tale om ”overdrevne tal”.

Chefen for bæredygtighed hos Arla Sverige, Victoria Olsson, siger, at man i Arla er klar over, at udledningen ikke er faldet med mere end et par procent siden 2016. Er det så forkert?

”Lad mig sige det sådan: Vi er sikre på, at de syv procents reduktioner i forhold til 2015 er reelle. Udviklingen er vi næsten lige så sikre på, men vi er helt sikre på, at vi har et robust datagrundlag i 2015 og i dag.”

Artiklerne i Sveriges Radio fokuserer i høj grad på det store fald i reduktionerne, som sker mellem 2015 og 2016, hvor seks ud af de syv procentpoints reduktioner finder sted. 

Hanne Søndergaard fortæller, at det store fald skyldes Arlas klimatjek-data begynder at tikke ind fra 2016 og frem - ikke en ændring i opgørelsesmetoden.

”Når du går tilbage til årene 2016-2018 er vores datagrundlag ikke så godt som i dag. Kvaliteten og nøjagtigheden af tallene er blevet forbedret siden. Vi er gået fra at bruge nationale gennemsnit til at regne med reelle data fra bedrifterne fra 2019, men vi er sikre på at have robuste tal i 2015 og fra 2019,” siger bæredygtighedschefen.

Arla Sverige har siden skrevet i en pressemeddelelse, at det har været svært at måle nøjagtige ændringer mellem de enkelte år, før beregningsmodeller og data var på plads med mejerikoncernens egne data.

Men hvis I mener ”kun” at have robuste tal i 2015 og fra 2019 – er data fra den mellemliggende periode så nøjagtige nok?

”Vi skal altid benytte de bedste data, vi har tilgængelig. På vej hen mod i dag har vi udviklet vores klimatjek og implementeret det løbende på gårdene. Er det så det rigtige at blande data fra de nationale statistikker med vores egne? Eller er det det forkerte?,” spørger hun: 

”Jeg synes, vi har gjort et godt stykke arbejde ved at agere på data, vi har kunne samle i stedet for at vente helt til 2019, hvor vi havde al vores egen data.”

Højeste niveau for rapportering

Hanne Søndergaard fremhæver, at det ikke kun er Arla, der vurderer, at tallene er retvisende, men at EY, der er en af verdens største revisions- og konsulentvirksomheder, også har blåstemplet reduktionerne. 

Men jeg sidder stadig tilbage med spørgsmålet, om lige præcis jeres landmænds udledninger rent faktisk er reduceret med syv procent, hvis tallene har været blandede undervejs?

”Vi bliver nødt til at læne os op af, at vi har en rigtig høj standard for rapporteringer. EY, der har ser al vores data igennem, er tilfreds og har godkendt vores data. Det har vi bevis på,” siger hun og tilføjer:

”EY har kigget alle vores processer igennem, og vi har den absolut højeste rapportering på ESG-data og haft de sidste tre år.”

Burde I så have været mere åbne i jeres bæredygtighedsrapport og forklaret, at jeres datagrundlag ændrer sig i de år?

”Den rapportering vi laver, er efter de højeste standarder i EY. Mange mener, at det er nemt at kigge Arla i kortene, fordi vi er så transparente. Vi skal levere høj kvalitet i vores rapportering. Vi har gjort alt vi kan for at være at åbne,” siger Hanne Søndergaard.

Arla Sverige siger, at de skal gennemgå den måde, man rapporterer på, og at det er et problem, at basisåret 2015 blev opgjort med en anden metode end i dag. Skal I ændre noget?”

”Nej, det skal vi ikke. Men der kommer nye guidelines fra SBTi, som vi skal til at arbejde med. Der kommer nye vejledninger til hele landbrugsområdet med en greenhouse gas protocol og så videre, som vi begynder at følge op på i 2023, men vi skal ikke kigge gamle data igennem.”