Udenlandsk netværk for landmænd får ny formand

Efter syv år på posten stopper Jytte Rosenmaj som bestyrelsesformand for Danish Farmers Abroad.
Foto: Privat
Foto: Privat

Efter syv år på posten træder Jytte Rosenmaj tilbage som formand og ud af bestyrelsen.

Det fremgår af Danish Farmers Abroads nyhedsbrev.

”Bestyrelsen har hen over sommeren haft en vigtig opgave i at få en ny ledelse på plads efter at Johannes V Hansen ønskede at gå på pension. DFA er nu klar til at arbejde videre med fornyede kræfter med Tom Axelgaard som generalsekretær,” udtaler Jytte Rosenmaj i meddelelsen

”Tidspunktet er samtidig det rette til, at jeg efter 7 år som formand træder tilbage og ud af bestyrelsen, for at overlade formandsposten til nye kræfter,” fortsætter hun.

Den nye formand bliver Jesper Brunhøj Jensen, mens Kristina Skeldal fortsætter som næstformand.

Det er den anden store udskiftning hos Danish Farmers Abroad inden for tre måneder.

Goodvalley-stifter bliver ny leder hos Danish Farmers Abroad

I september meddelte Johannes V Hansen, at han ville træde tilbage som sekretariatsleder for netværket, hvor Goodvalley-stifter Tom Axelgaard er kommet til.

DFA blev oprettet som forening i 2007 og tæller i dag 77 medlemmer med aktiviteter i 44 lande.

Jytte Rosenmaj har fortsat en række af bestyrelses- og formandsposter i sin portefølje. Blandt andet er hun formand for agtech-selskabet Agreena, og hun er bestyrelsesmedlem i landbrugskoncernen Idavang.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også