Nyt miljøudbud lægger over 100 mio. til nedrivning af minkfarme

Bygningstyrelsen sender bud efter miljørådgivere, der skal kortlægge miljøet omkring de nedlagte minkfarme inden nedrivning. Prisen løber op i 108 mio. kr.
Foto: Casper Dalhoff/IND
Foto: Casper Dalhoff/IND

Et nyt udbud fra Bygningsstyrelsen på miljørådgivning sender nedrivningen af minkanlæggene ind i næste fase.

Rammeaftalen for rådgivningen er på i alt 108 mio. kr. og strækker sig over 24 måneder, skriver Licitationen.

Ifølge materialet skal miljørådgiverne både forestå kortlægning af bygnings- og jordforurening, kortlægning af installationer og varetage rollen som arbejdsmiljøkoordinator. Det er altså en bred profil, styrelsen efterspørger.

Udbuddet er opdelt i tre delaftaler, der dækker henholdsvis Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden. Men hvordan opgaven i sidste ende ser ud, er svært at sætte tal på.

”Vi kender ikke omfanget af miljøfarlige stoffer eller jordbundens tilstand. Det gør det også svært at sætte en pris på opgaven,” siger Thomas Kingo Karlsen, formand for Nedrivningssektionen hos DI til mediet.

Det var en bred politisk aftale, som i 2021 besluttede, at Bygningstyrelsen skal stå i spidsen for nedrivningen af minkfarmene.

De 108 mio. kr., som miljørådgivningen koster, skal lægges til de 3,7 mia. kr., som et notat fra Fødevareministeriet i juli fastslog, at nedrivningen kommer til at koste.

Dertil kommer et erstatningsbeløb til de cirka 1247 minkvirksomheder, der har søgt om erstatning, på ca. 19 mia. kr.

Tidligere på måneden kom det frem, at nogle minkaflevere skal vente helt til 2027, inden de får udbetalt erstatningen.

Staten får ekstraregning for nedrivning af minkfarme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også