Halvdelen af alle landmænd er over 55 år: Nye tal tegner billedet af nutidens landmand

Danmarks statistik har offentliggjort en ny rapport, som viser et billede af, at landbrug ofte går i arv. Dog er der stadig en stor overrepræsentation af ældre landmand, mens de yngre halter bagefter.
Foto: Laura Bisgaard Krogh/JPA
Foto: Laura Bisgaard Krogh/JPA

Den danske landmand er gift, så småt oppe i årene og har børn, der også er involveret i landbrug.

En ny rapport fra Danmarks Statistik tegner et billede af den danske landmand anno 2020.

”Der er ikke mange singler at finde rundt omkring på gårdene, for gifte landmænd er overrepræsenterede i alle aldersgrupper på nær dem under 25 år. Derudover har 28 pct. af landmændene børn over 16 år, som arbejder inden for landbrug,” udtaler chefkonsulent i Danmarks Statistik Henrik Bolding Pedersen og tilføjer:

”17 pct. af alle landmænd har børn, som arbejder på deres bedrift. Så der kan være en del generationsskifter undervejs - også set i lyset af den høje gennemsnitsalder på 55 år.”

27 pct. af de landmænd, som er blevet selvstændige landmænd mellem 2010 og 2020, har minimum én forælder, som var selvstændig landmand i 2010.

Branchefolk modsiger Vækstfonden: Flere unge kommer i gang

Til gengæld er der sket et fald på 39 pct. i antallet af selvstændige landmænd i samme periode.

I 2010 var der 12.300 landmænd, og ti år senere er det tal faldet til 7.500 - af sidstnævnte var 5.600 også landmænd i 2010. I samme periode er der kommet flere landbrugsbedrifter med andre ejerformer end selveje.

”Udviklingen fra 2010 til 2020 viser, at der er færre selvstændige landmænd, og at gennemsnitsalderen stiger. Tallene viser også, at 94 pct. af landmændene er mænd, men at der blandt nytilkomne landmænd fra 2010 til 2020 er en lidt højere andel af kvinder på 10 pct.,” siger Henrik Bolding Pedersen.

Landmanden bliver ældre

De nye tal viser, at 50 pct. af landmændene er 55 år eller ældre.

Fra 2010 til 2020 er gennemsnitsalderen for landmænd steget fra 49,2 til 53,6 år. Samtidig er landmænd underrepræsenterede i de yngre aldersgrupper.

Ligeledes er andelen af landmænd over 55 år steget fra 31 pct. til 50 pct. i samme periode. Det skyldes blandt andet, at et flertal af landmændene fra 2010 stadig er landmænd i 2020 og således er blevet ti år ældre.

Landmænd med svine- og kvægbedrifter er yngst med en gennemsnitalder på henholdvis 52,3 år og 52,7 år.

Direktør ser generationsskifte som en af de største udfordringer for landbruget

Aldersfordelingen kan blandt andet hænge sammen med, at strukturudviklingen gør bedrifterne stadig større, hvilket stiller store kapitalkrav til unge, der ønsker at etablere sig som selvstændige landmænd. Det kan samtidig gøre det vanskeligt for ældre landmænd at afhænde deres bedrift, selvom de måtte ønske det, fremgår det af analysen.

Flere selskabsejede bedrifter

I 2010 var der i alt 13.300 heltidsbedrifter og 31.000 deltidsbedrifter, hvilket i 2020 var faldet til 9.100 heltidsbedrifter og 24.200 deltidsbedrifter.

Sideløbende med, at antallet af bedrifter er faldet, er antallet af lønmodtagere i landbruget steget. Således er antallet af lønmodtagere ansat på heltidsbedrifter steget med 3.500 personer i samme periode.

En del af faldet i antal bedrifter kan skyldes strukturudviklingen, hvor flere mindre landbrug sælges til sammenlægning med andre og ofte større landbrug.

Nye ejerformer vinder frem: Kun halvdelen af nye landbrug er selveje

Størstedelen af bedrifterne er fortsat registrerede som personligt ejede virksomhede. Men over de seneste ti år sket en stigning i andelen af bedrifter, der er oprettet som selskaber– fra 3 pct. af alle bedrifter i 2010 til 8 pct. af alle bedrifter i 2020.

Ser man alene på heltidsbedrifterne udgjorde selskaber 5 pct. af bedrifterne i 2010 og 14 pct. i 2020.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også