Der er rigtig mange stopklodser, der skal fjernes, hvis målet om at udtage 100.000 hektar landbrugsjord skal realiseres inden 2030.

Lige nu foregår udtagningen i snegletempo, selv om lavbundsjord blev udpeget som et af de vigtigste elementer i landbrugsaftalen fra sidste år. Store dele af aftalens reduktioner er hængt op på, at der skal indkasseres en klimagevinst ved netop at udtage jordene.

Men der er stort set ikke sket noget, knap et år efter aftalen.

Nye tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at der samlet set igangsat udtagning af ca. 16.300 hektar jord. Det er dog inklusive randarealer samt tilsagn og forundersøgelser af projekter.

Tallene medregner også kvælstof- og fosforvådområdeordningen, ligesom projekter, der indebærer ekstensivering med slet.

Grunden til, at det går så langsomt med udtagningen, skyldes især blindgyder og uoverskuelige veje, der bremser landmænd i at udtage jord, lyder vurderingen.

Ifølge Irene Asta Wiborg, der er miljø- og souschef i Seges’ afdeling for planter og miljø, er der en række regler, som skal forsimples, hvis udtagningen skal tage fart.

”Der er rigtig meget, som skal gøres mere simpelt. Selve processerne med at udtage lavbundsjorder er lange og komplekse, fordi forskellige undersøgelser og instanser forhaler udtagningen lige nu,” siger hun.

Eftersom der er tale om tilsagn og forundersøgelser, er det usikkert, om projekterne faktisk vil blive gennemført.

Ifølge Naturstyrelsen kan der gå mellem tre og helt op mod syv år, før projekterne er færdigbehandlede, og det problematiser er Jørgen E. Olesen, der er professor og leder på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

”Lige præcis fordi der er usikkerheder om projekterne og lang tids behandling, er det uvist, om målsætningen med 100.000 hektar i 2030 er inklusiv projekter, der under proces? Jeg er sikker på, politikerne har forestillet sig, at de er realiserede - men der kunne godt snige sig projekter under behandling med,” siger han.

Med udgangspunkt i de nye tal - er det realistisk at nå målsætningen inden 2030?

”Nej, det er det nok ikke,” vurderer professoren og tilføjer, at det politiske fokus i højere grad burde være på at få benspænd væk.

Partier kritiserer minister: Udtagningen af lavbundsjorde går for langsomt

Men listen med benspænd er lang.

Lige nu er det kringlet, fordi det ofte er tale om mindre klatter landbrugsjord, som flere lodsejere skal blive enige om at tage ud af drift. Dertil kræver det ofte involvering fra både styrelser, myndigheder og kommuner.

”Det er helt afgørende at få skabt et samspil mellem styrelser, lodsejere, kommuner og rådgivere, for at målet kan nås,” siger Irene Asta Wiborg.

Hun er også del af regeringens taskforce, der skal se på, hvordan man konkret kan komme barrierer til livs og sætte turbo på udtagningen. Hun udtaler sig dog som fagperson i Seges Innovation, da arbejdet med taskforcen endnu er på et tidligt stadie.

Alt stoppes lige nu

Jørgen E. Olsen mener, at regeringen burde overveje, om lokalsamfundet i højere grad skal høres, så det ikke er den enkelte lodsejer, der kan spænde ben for projekterne.

”Det vil i sidste ende kunne kræve ekspropriation, men der er behov for lokal opbakning. Dog bliver den slags svært nu, efter politikerne har sagt, at de ikke vil bruge ekspropriation,” siger han.

Selvom landmænd beslutter sig for at udtage noget jord, blokerer flere usikkerheder for realiseringen af flere projekter. Bedst kendt er jord i §3-områder, der dækker over beskyttede naturarealer.

Landbrugsstyrelsen annoncerede i marts, at landmænd ikke får tilskud til at udtage landbrugsarealer med status som natur fra næste år. Det fik 45 borgmestre til at råbe op, fordi en stor del af områderne netop indeholder §3-beskyttet natur.

”Den usikkerhed stopper en hel del projekter lige nu. Så den er vigtig at få løst hurtigst muligt,” siger Irene Asta Wiborg.

Flere lavbundsprojekter sat i bero: Venter på politisk afklaring

Problemet er, at kompensationen i så fald ryger ned fra 36.000 kr. per hektar i dag til 0 kr. fra 2023, og at det fryser alle igangværende projekter, der er berørt af usikkerheden.

Hvis landmændene ikke bliver kompenseret økonomisk for at tage deres jord ud af drift, så sker den grønne omstilling ikke af sig selv. Derfor ender ambitionerne i en blindgyde.

Ifølge Irene Asta Wiborg er systemet komplekst på grund af de mange forskellige ordninger, landmanden kan søge, og at puljerne giver adgang til forskellige pengepunge - det kan være EU eller nationale midler.

”Lodsejerne skal hjælpes i den rigtige retning fra start. Der er mange regler, der kan være gode, hvis de udnyttes rigtigt - men ellers har de den modsatte effekt,” siger hun.

Der skal turbo på

Til gengæld kan udtagningen rykke hurtigt, hvis processerne bliver simplificeret, vurderer souschefen.

”Hvis vi kan få lavet nogle gode mekanismer, hvor samspillet fungerer og samarbejder godt, så kan vi komme langt,” siger hun.

Hvorvidt det er realistisk at nå målsætningen om de 100.000 hektar landbrugsjord, ønsker hun dog ikke give et bud på. Det afhænger af, om der bliver ændret noget for at skubbe udvikligen frem.

Jørgen E. Olesen er enig i, at udtagningen af jord kan tage nogle ryk, hvis taskforcen lykkes med at forsimple arbejdsgangene.

”Men man kunne spørge sig selv om, hvorfor har man ikke gjort det for længe siden? Der går tid med taskforcens arbejde, og så er vi henne i næste år og så skrider tidsplanen,” påpeger han.

Derfor tror han det er for sent at nå målsætningen i 2030, til trods for ekspertgrupper og taskforces.

”Jeg synes ikke, at politikerne, understøttet af embedsværket, har kigget godt nok på, hvor langsommelige processerne er. Det hele bunder i, at man som politiker gerne vil være den mest ambitiøse. Det er nemt at være ambitiøs. Problemet er at få det ud i praksis og virke hurtigt nok,” siger professoren.

Ny lavbunds-taskforce bliver langt om længe en realitet

I et interview med Information tilbage i maj, erkendte fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S), at udtagningen af lavbundsjorder går for langsomt, og at processerne er for tunge.

”Der er helt sikkert nogle modeller, som er for slappe i koderne. Vi må se på, om vi har det rigtige setup, den rigtige sagsbehandling og de rigtige medarbejdere. Jeg vil have mere turbo på de her projekter,” sagde Prehn til avisen.

Næste møde i taskforcen finder sted i slutningen af september. Her skal nogle af de mange barrierer blandt andet diskuteres.