Globale fødevarepriser daler for femte måned i streg

De globale fødevarepriser fortsætter nedad efter konsekvenser af invasionen i Ukraine sendte priserne på himmelflugt i marts. Det viser nye tal fra august.
Foto: Henry Nicholls/REUTERS / X06612
Foto: Henry Nicholls/REUTERS / X06612

FN’s prisindeks for globale fødevarer faldt for femte måned i træk i august, efter at have ramt rekordhøje niveauer i foråret.

Det sker bl.a. efter, at den tilbagevendende korneksport fra ukrainske havne har bidraget til at forbedre forsyningsudsigterne, ifølge Reuters.

Fødevare- og landbrugsorganisationen (FAO) melder fredag, at dens prisindeks, som sporer de mest globalt handlede råvarer i fødevarebranchen, i gennemsnit var 138,0 point i august mod 140,7 i juli.

Tallene afspejler prisudviklingen på en række fødevarer som mejeriprodukter, kød, korn, sukker og planteolie.

Prisindekset toppede i marts i 2021 på 159,7, hvor den steg til vejrs efter Ruslands invasion i Ukraine. Selvom prisindekset nu er faldet de seneste fem måneder, er det nuværende niveau 7,9 pct. højere end målingerne i august 2021.

Nu falder de globale fødevarepriser: ”Toppen er nået”

Forrige måneds store prisfald fik fødevareøkonom og seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, Henning Otte Hansen, til at vurdere at toppen for de globale fødevarepriser var nået.

Han forklarede også, at der vil være et stykke vej til at prisfaldet rammer de danske kølediske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også