Ardo-koncernens beslutning om at lukke sin danske ærtefabrik er en de facto afvikling af hele den danske produktion af dybfrostærter.

Sådan lyder konklusionen fra to ærteproducenter oven på nyheden om, at den belgiske fødevarekoncern, der står bag Frigodan-mærket, vil lukke sin danske ærtefabrik i Orehoved og sælge lagerbygningerne i Nyborg.

Derved er en branche, der omsatte for knap en halv milliard kr. om året, forsvundet, og der skal nu findes nye afgrøder til i alt 2000 hektar.

En af disse er John Reese Jensen, der i godt 30 år har leveret ærter til fabrikken fra sin bedrift syd for Slagelse. Nu skal der dyrkes andre afgrøder på de 60 hektar, der i årtier har været øremærket bælgplanten.

”Det er jeg meget ked af. Jeg har været med i mange år og haft et pænt stort areal med ærter. Det er en del af den grønne omstilling at dyrke flere grøntsager, så er vi kede af, at produktionen forsvinder ud af landet,” siger John Reese Jensen.

Ærgrelse er der også at spore hos Knud-Erik Clausen, der er formand for Dybfrostærter Amba, der er producentforeningen for Ardos leverandører.

”Man må bare erkende, at de koncerner, der opererer globalt, ser på, hvor produktionsforholdene er mest optimale. Det er møg-ærgerligt. Alle taler om, at vi skal producere fødevarer og ikke bulkvarer. Vi laver et unikt produkt, og det forsvinder nu fra dansk grund,” siger Knud-Erik Clausen.

Det ville blive dyrt for Ardo-koncernen, hvis den danske ærteproduktion skulle have været fortsat. Den nedslidte fabrik stod over for en renovering, der ville koste i omegnen af 100 mio. kr.

Ærteselskab vil lukke for produktion i Danmark

Af den årsag vurderede fødevarekoncernen, at det var billigere at flytte produktionen andetsteds i Europa.

Ardo Group har 20 fabrikker i ni lande og er ejet af den belgiske Haspeslagh-familie. I Danmark beskæftiges der omkring 110, men hovedparten af stillingerne forsvinder altså til næste år.

Udfordret økonomi

Den danske ærteproduktion har ikke været uden udfordringer de senere år.

Indtjeningen har nemlig haltet efter alternative afgrøder - særligt i år, hvor de generelle afgrødepriser er eksploderet.

”Prisen forhandles et år i forvejen, og der har ærter haltet bagefter. Priserne var lagt fast, inden det tog fart hos de andre afgrøder. Priserne ville have været højere i 2023, for ellers ville de ikke få arealerne,” siger John Reese Jensen.

Og netop det at få det tilstrækkelige antal hektar med ærter har knebet. For at udnytte fabrikkens kapacitet til fulde skal der 2000 hektar ærter til.

”Vi må nok erkende, at sidste år kunne Ardo ikke honorere de sidste års stigninger på alternative afgrøder. Så vi stod i en situation, hvor der manglede ca. 400 hektar konventionelle ærter,” siger Knud-Erik Clausen, der selv dyrker 16-17 hektar med ærter.

Ardo kunne derfor producere danske ærter fra i alt 1600 hektar, hvor antallet var ligeligt fordelt mellem konventionelle og økologiske ærter.

Ærteproducentens seneste regnskab fra regnskabsåret 2020/2021 viser en omsætning på 470,8 mio. kr mod 493,7 mio. året før. Bundlinjen landede på 13,8 mio. kr., hvilket næsten er på niveau med året forinden.

Bredside til politikerne

Foruden en trecifret millionregning i den nærmeste fremtid og udfordringer med at indbringe nok ærter til fabrikken er der endnu en årsag til, at Ardo vælger at trække stikket nu.

I EU’s nye landbrugsreform blev der åbnet op for at udskyde naturkravene til landmændene fra 2023 til 2024, der betød, at 4 pct. af landmandens marker skulle braklægges.

Flere EU-lande har udskudt kravene, men ikke i Danmark, og netop dette har også spillet ind i Ardos beslutning, vurderer formanden.

”Et er, at produktionen manglede 400 hektarer sidste år, men når indtjeningen er lav ved ærter, og der skal braklægges 4 pct., fremmer det ikke flere hektar med ærter. Og når Ardo dækker hele Europa, ser de selvfølgelig på det,” konstaterer Knud-Erik Clausen og fortsætter:

”Det er en antagelse, men timingen er slående. Vi ligger i et kerneområde og i et ærtebælte sammen med Sverige, hvor produktionen er stigende. Vi laver et unikt produkt, og det bliver så udfaset først på grund af en politisk beslutning, hvis konsekvenser går stik i mod ambitionen om at producere flere fødevarer herhjemme.”

John Reese Jensen oplyser, at han fremover vil producere sukkerroer på de 60 hektar, hvor der indtil nu har været ærter.