Landbrugsmægler allierer sig med mægler af privatejendomme

EDC Landbrug Poul Erik Bech vil fremover samarbejde med kæden af samme navn, der dog ikke beskæftiger sig med professionelle landbrugsejendomme.
Foto: PR/EDC Landbrug
Foto: PR/EDC Landbrug

Selvom de beskæftiger sig med vidt forskellige slags boliger, så har EDC Landbrug Poul Erik Bech og EDC Poul Erik Bech i Frederikssund indgået et samarbejde på salg af landbrugsejendomme.

Med deres samlede kendskab til det lokale boligmarked, kompetencer og information på tværs af specialer vurderer parterne, at man kan løfte salget på landbrugsområdet, siger partner og daglig leder i EDC Poul Erik Bech i Frederikssund, Claus Lund Pedersen.

Det skriver EDC i en pressemeddelelse.

”Vi har i forvejen god succes med salg af de mere lystbetonede landbrugsejendomme, som typisk er i kategorien fritidslandbrug og lystejendomme med op til 10 hektar jord. Vi dækker naturligvis hele Frederikssund Kommune og nærmeste opland, hvor der findes mange spændende landbrugsejendomme i alle størrelser, prisklasser og kategorier,” siger Claus Lund Pedersen og fortsætter:

”Vi ser nu frem til at kunne servicere de noget større handler om fx produktionslandbrugene ligesom større fokus på området forhåbentlig også vil bidrage til øget handel med de mindre landbrugsejendomme.”

EDC Landbrug Poul Erik Bech blev oprettet som en dedikeret landbrugsafdeling tilbage i 2019.

”I EDC Landbrug Poul Erik Bech arbejder vi med alle former for landbrugsejendomme, såsom kvæggårde, planteavlsgårde, skovejendomme, svinegårde, godser, herregårde m.v. Et indgående lokalkendskab i kombination med viden om salg og værdiansættelse af landbrug, gør en stor forskel på markedet for salg af landbrugsejendomme,” siger landbrugschef Frank Poll.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også