Fynsk gods køber 300 hektar landbrugsjord - skal omlægges til økologi

Steensgaard Gods har udvidet sit landbrugsareal med 300 hektar. Ifølge godsforvalter skal den konventionelle jord fremover drives økologisk.
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Steengaard Gods fordobler næsten sit landbrugsareal, efter det fynske gods har opkøbt to landbrugsejendomme med henholdsvis 100 og 200 hektar.

Derved går godsets landbrugsareal fra 425 til 725 hektar, og planen med de nye hektar er at omlægge dem fra konventionel brug til økologi, fortæller godsforvalter Henrik Severin til Fyns Amts Avis.

Ifølge godsforvalteren vil der komme gode synergieffekter ud af opkøbene - både mandskabsmæssigt og maskinmæssigt.

Udover de oprindelige 425 hektar driver Steensgaard Gods også 400 hektar skov, hvor arbejdet er fordelt mellem godsforvalteren og seks ansatte.

Steensgaard Gods er ejet af Anders Thorgaard, der har tjent sine penge gennem vaskerivirksomheden De Forenede Dampvaskerier, som han overtog i 1982 efter sin far.

Godset har ifølge CHR-registret 255 kødkvæg og 40 får.

Steensgaards historie går tilbage til 1300-tallet. Godset har været åbent med restaurant og gårdbutik og haft 20 ansatte. Aktiviteterne blev dog skrottet tilbage i 2018. Da godset sidst blev overtaget i 2010, var købesummen ifølge tal fra Tinglysningen 117,5 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også