Hårdt ramt salatproducent genopstår med nye ejere og direktion

Få uger efter, at Yding Grønt blev sat under rekonstruktionen, genfødes selskabet med ny direktør og ejer - men foreløbigt uden nyt navn.
Ejerkredsen er anderledes, og der mangler et navn, men driften af det nye Yding Grønt vil forblive uændret, siger adm. direktør Ole Holst Bjerregaard. | Foto: Casper Dalhoff/ERH
Ejerkredsen er anderledes, og der mangler et navn, men driften af det nye Yding Grønt vil forblive uændret, siger adm. direktør Ole Holst Bjerregaard. | Foto: Casper Dalhoff/ERH
af ASGER SKOVDAL JEPSEN

Blot få uger efter, at grøntsagsselskabet Yding Grønt blev sat under rekonstruktion grundet økonomiske problemer, genopstår den østjyske salatproducent med en ny direktion og ejerskreds.

Det oplyses i en pressemeddelelse.

Det nye selskab, der er en konstellation af virksomhederne Dangrow, Danroots, Måsson og det tidligere Yding Grønt, skal ifølge pressemeddelelsen både være en ny start for Yding Grønt og være en måde, hvorpå virksomheden kan indgå i et bredere marked og samarbejde inden for gartneri og salatproduktion.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

”Med det nye selskab vil vi gerne signalere over for forbrugerne, at vi stadig kan være et stærkt varemærke inden for danskproduceret og bæredygtigt grønt,” siger Ole Holst Bjerregaard, der bliver adm. direktør for det nye selskab.

Der vil ikke blive afskediget nogle medarbejdere eller blive ændret på den daglige produktion, og kunderne kan også forvente en udvidelse af sortimentet af salat og andre grøntsager, oplyser Ole Holst Bjerregaard.

”Hvis du kommer herned på mandag for at se den nye virksomhed, vil du i bund og grund ikke se den store forskel fra Yding Grønt,” siger han.

Jagten går ind: Ny ejer skal redde østjysk salatproducent

Datterselskaber gik konkurs

Som FødevareWatch tidligere har beskrevet, gjorde COVID-19 store indhug i forretningen hos Yding Grønt. Således oplevede virksomheden ifølge årsregnskabet for 2020 et underskud på 2,7 mio. kr. samt et fald i egenkapitalen på 2,8 mio. kr.

Virksomheden kom efterfølgende under rekonstruktion for ifølge en pressemeddelelse at ”få arbejdsro til at sikre den fortsatte drift og skabe de bedst mulige betingelser for et fremadrettet robust set-up”.

”Hovedbudskabet er, at der fortsat hersker tiltro til Yding Grønt båret af en stærk markedsposition og et hold af dygtige medarbejdere,” sagde ejer og direktør Søren Flink Madsen i meddelelsen.

Statstidende kunne dog efterfølgende vise, at en række datterselskaber, Møllegården Yding ApS og Bechsminde ApS, blev taget under konkursbehandling. Selskaberne Skjoldvang Ejendomme ApS og Skjoldvang Krydderurter ApS som tilsammen udgør et gartneri i den østjyske by Sabro blev ifølge cvr-registret også sat under rekonstruktion. Alle selskaber blev ejet og drevet af Søren Flink Madsen under holdingselskabet SFM Yding.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Flink Madsen.

Falder sammen

Ifølge Christian Jul Madsen, advokat i Kromann Reumert og kurator for rekonstruktionen og konkursbehandlingerne af Møllegården og Bechsminde, er der en særlig grund til, at sagen med Yding endte, som det gjorde:

”Realiteten er desværre oftest sådan i en koncern som denne, at når ét selskab ryger i økonomiske problemer, ryger de andre med,” siger Christian Jul Madsen.

Mens Møllegården og Bechsminde bliver en del af det nye selskab, vil gartneriet i Sabro blive solgt til en endnu ukendt køber, oplyser Ole Holst Bjerregaard.

Om Søren Flink Madsens rolle i det nye selskab fortæller Ole Holst Bjerregaard, at han ikke længere vil være ejer og direktør, men vil stadig fortsætte som driftsleder, hvor han vil have ansvar for virksomhedens mark og pakkeri.

Efter turbulent coronaår: Salatproducent er under rekonstruktion

Hårdt arbejde venter forude

Navnet på den nye virksomhed er endnu ikke på plads endnu, for fokus har indtil videre været på at sikre de rette rammer for den nye ejerkreds og struktur. Næste skridt bliver derfor at finde et nyt varemærke og en ny forretningsstrategi, der skal balancere mellem at være genkendeligt for forbrugere og en ny start på et marked i stor udvikling.

”Det er også derfor, vi ikke bare kommer til at smide navnet ’Yding Grønt’ væk, for det skal være noget, der er bedre,” siger han.

Den nye adm. direktør forventer, at det videre arbejde i den nye virksomhed vil bane vejen ud af den turbulens, som Yding Grønt har befundet sig i de sidste år, og at selskabet nok skal lande på sine ben selvom der venter udfordringer forude.

”Det bliver hårdt arbejde, ingen tvivl om det. Det er jo ikke sådan, at Yding Grønts problemer forsvinder over natten.”

”Men det kommer også til at være spændende. Så vi er optimistiske for fremtiden,” siger Ole Holst Bjerregaard.

Danmarks største grøntsagsproducent har 15-doblet salget af økologi

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også