Arla henter ny marketingdirektør internt i koncernen

Mejerikoncernen Arla opretter ny direktørstilling og finder mand internt i koncernen til at bestride posten. Samtidig indlemmes den nye direktør i koncernledelsen.

Det bliver Patrik Hansson, der tiltræder den nyoprettede stilling som marketingdirektør for Arla.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Arla.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

Patrik Hansson er er i øjeblikket landedirektør for Arlas tyske marked, men tiltræder den nye stillingen fra 1. april 2022. Her indtræder han samtidig i Arlas koncernledelse.

Den nye marketingdirektør skal stå i spidsen for globale brands, innovation og digital marketing.

Afdelingen er en del af Arlas Future26-strategi, der skal sikre, at virksomheden fortsætter sin vækst, især på branddelen, hvor afdelingen skal imødekomme forbrugernes ønsker og forventninger, står der i pressemeddelelsen.

”Med vores Future26-strategi har vi sat en spændende og ambitiøs dagsorden for vores brands, hvor innovation, digital marketing excellence, bæredygtighed og samarbejde spiller en afgørende rolle. Jeg ser frem til at arbejde sammen med mit nye fantastiske team for at få dette til at ske,” siger Patrik Hansson i meddelelsen.

Patrik Hansson er svensk statsborger og kom til Arla i 2011 som kommerciel souschef for ost, smør og frugtdrikke.

I 2015 blev han udnævnt til souschef for Arlas forretning i Sydøstasien, inden han vendte tilbage til sit hjemland i slutningen af 2016 som landedirektør for Sverige.

I 2021 tiltrådte Patrik Hansson sin nuværende rolle som landedirektør for Arla i Tyskland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også