Ny formand valgt til midtjysk landboforening

Afløseren for den netop afgående formand i Landboforeningen Midtjylland er fundet. Frede Lundgaard Madsen stoppede på foreningens generalforsamling efter otte år på posten.
Frede Lundgaard Madsen har takket af efter otte år på posten som formand for den midtjyske landboforening. | Foto: PR/Landboforeningen Midtjylland
Frede Lundgaard Madsen har takket af efter otte år på posten som formand for den midtjyske landboforening. | Foto: PR/Landboforeningen Midtjylland

Der er fundet en ny mand til formandsposten i Landboforeningen Midtjylland.

Frede Lundgaard Madsen er netop trådt af som formand gennem otte år på foreningens generalforsamling, der fandt sted tirsdag. I stedet tager Anders Ahrenfeldt over som ny frontfigur, fremgår det af en pressemeddelelse.

Anders Ahrenfeldt har været foreningens næstformand siden 2014.

”Det stod ikke i min karriereplan, men en landboforening skal jo have en formand,” siger han til Landbrugsavisen.

Formand for landboforening har taget sidste tørn

Den nye formand er 72 år og driver et landbrug på 550 hektar med jord i Kjellerup og andre kommuner. 200 hektar drives økologisk, resten er konventionel planteavl. Han har før været direktør i det daværende Landbo Midt, skriver Landbrugsavisen.

Den tidligere formand Frede Lundgaard Madsen valgte ikke at genopstille i en alder af 65 år for at få tid til andre ting i sit liv, fortalte han frem mod generalforsamlingen.

”Det har ikke været en nem beslutning at stoppe som formand, men jeg er kommet til et tidspunkt i mit liv, hvor andre ting også skal have lov til at fylde. Jeg vil bruge mere tid sammen med min familie, sejle rundt i de danske farvande i min båd og udforske nye netværk og relationer. Hvem ved, måske venter der også en spændende bestyrelsespost et sted,” sagde han tidligere i en pressemeddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også