Stigende foderpriser øger svineproducents omkostninger med millioner

Tican-leverandørs foderomkostninger per svin er steget 200 kr. årligt. Svineproducenten pointerer dog, at sektoren står bedre end i tidligere kriser.
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

De stigende foderpriser har givet landets svineproducenter en millionregning oven i de historisk lave svinepriser.

Søren Overgaard, der årligt producerer 20.000 slagtesvin til Tican, fortæller til Børsen, at de stigende foderomkostninger løber op i flere millioner på et år.

“Det er jo helt vildt, som foder og energi er steget. Foder til hver eneste af vores 20.000 slagtegrise er steget 200 kr. pr. år. Alene det er 4 mio. kr.,” siger Søren Overgaard.

Søren Overgaard vil dog ikke male fanden på væggen og henviser til, at svinesektoren stod et helt andet sted ved en tidligere krise - nemlig Finanskrisen.

Op til det nuværende bytteforhold har der været gunstige år for sektoren, der har banket et milliardbeløb af den samlede gæld.

De høje omkostninger og lave svinepriser har skabt et historisk dårligt bytteforhold for svineproducenterne, som AgriWatch tidligere har beskrevet.

Samtidig har den nuværende situation givet panderynker hos landets største landbrugsbanker.

Nordea har for 2021 afsat 134 mio. kr. til forventede tab på landbrugsområdet, mens Vestjysk Bank har hævet sine nedskrivninger med 67 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også