2021 blev et år, hvor flere driftsgrene kom styrket ud.

Det skriver de fire rådgivningsvirksomheder VKST, KHL, Landbosyd og Landbonord i en pressemeddelelse på bagrrund af en omfattende regnskabsanalys, hvor 250 landbrugsregnskaber er blevet dissekeret.

Særligt mælkeproducenterne kan se tilbage på et usædvanligt  godt år, hvor især mælkeprisen, der har gjort en forskel.

Med stigninger på 22 øre for de konventionelle og 16 øre for økologerne betyder det alene en forbedret bundlinje på hhv. 700.000 kr. og 400.000 kr. for analysens typiske mælkeproducent.

De konventionelle mælkeproducenter tjente således i gennemsnit 1,8 mio. kr. på 284 årskøer, mens økologerne tjente 1,7 mio. kr. på 253 årskøer. 

"Mælkeproducenterne tjener penge, når de går på arbejde. Det har ikke altid været en selvfølge. Egenkapitalen er på den måde steget med 1 mio. kr. svarende til næsten 25 pct. i forhold til sidste år. Det har været tiltrængt. En soliditet på 13 pct. er dog stadigvæk for lav i en verden, hvor udsvingene kan være voldsomme. Sammenligner vi med andre driftsgrene i landbruget, ligger de med over 20 pct. i soliditet," siger vicedirektør i Landbonord, Andreas H. Brandt, i meddelelsen.

Analysen hæfter sig samtidig ved, at både de konventionelle og økologiske mælkeproducenter har reduceret deres foderforbrug med 3 - 4 pct. For den typiske mælkeproducent betyder det en foderbesparelse på mellem 100.000-200.000 kr. om året.

Soholdere hårdt ramt

Omvendt blev svineproducenterne ramt pga. af faldende afregningspriser og stigende foderomkostnigner.

Trods tilbagegang tjente de fleste producenter dog penge i 2021.

Værst gik det ud over soholderne, der i gennemsnit måtte indkassere et fald i smågriseprisen på 103 kr. i forhold til 2020-priser. Dermed faldt det gennemsnitlige resultat med 2,0 mio. kr. til 300.000 kr.

Slagtesvineproducenterne kunne dog nøjes med et fald på 400.000 kr. og et resultat på 1,4 mio. kr.

"På trods af, at griseproducenterne er kommet dårligt gennem 2021, så kan vi se, at de har haft fokus på at kigge fremad forstået på den måde, at de fortsat betaler af på bankgælden og har fokus på omkostningerne. Det er også værd at bemærke, at på trods af de faldende resultater viser analysen, at alle grene af griseproduktionen formår at holde eller endda forøge deres soliditetsgrad," siger Anders Peter Frederiksen, afdelingschef for økonomirådgivning i LandboSyd.

Penge i planteavl

2021 bar præg af, at afregningspriserne til planteavlerne nåede et højt niveau, og det kan i høj grad aflæses i regnskaberne.

Planteavlerne forbedrer således deres gennemsnitlige resultat med 445.000 kr. til 1.062.000 kr.

"De gode afregningspriser har ikke påvirket planteavlernes adfærd, og der er realiseret omkostninger, som er uændret i forhold til 2020. Det betyder, at hele fremgangen i afregningspriserne aflejres på bundlinjen. Det er sjældent, at en fremgang i bruttoudbyttet kan genfindes 100 pct. på bundlinjen. Det er godt gået," udtaler afdelingsleder for økonomirådgivningen i VKST, Mie Nøhr Andersen.

De forbedrede afregningspriser gør, at dækningsbidrag per hektar stiger med ca. 1.000 kr. Der er dog stor variation mellem resultaterne, alt efter hvornår høsten er blevet solgt.

Ifølge anaylsen har planteavlerne over en bred kam formået at holde både stykomkostninger og kontante kapacitetsomkostninger målt per hektar på samme niveau som i 2020.