Stor landbrugsinvestor udvider med 2500 søer

Erhvervsmand har tidligere overtaget stor kvægejendom. Hen over nytåret har han udvidet med stor svinebedrift også.
Tre ejendomme med i alt 2500 søer er skiftet ejer og bruger i CHR-registret hen over nytåret. | Foto: Colourbox
Tre ejendomme med i alt 2500 søer er skiftet ejer og bruger i CHR-registret hen over nytåret. | Foto: Colourbox

Morten K. Larsen, erhvervsmand med ejerskab af en stor del af Hedensted-selskabet Eurosteel, har overtaget endnu en stor landbrugsproduktion.

Det fremgår af diverse opdateringer på selskabsregistrene de seneste uger.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

Her fremgår det, at Morten K. Larsens selskab Landmandsselskabet af 1. april 2008 midt i januar skiftede branchekode til ”avl af smågrise”.

Samtidig er der dukket hele tre tre svineejendomme med samlet 2500 søer op under hans selskabs portefølje i CHR-registret, ligesom de tre ejendomme er nyregistreret som p-enheder under Landmandsselskabet af 1. april 2008 per 29. december 20321.

Det drejer sig om Gl. Kattrupvej 23 i Hovedgård med 900 søer, samt to ejendomme på Risvej i Skanderborg med samlet 1600 søer.

Morten K. Larsen er bosat i Hedensted og er kendt for sin ejerandel af Eurosteel-koncernen, som han ejer 70 procent af og har 100 procent af stemmerettighederne af. Han købte i 2018 den tidligere konkursramte Tinghøjgaard ved Arden, der med 1100 køer og omkring 1000 hektar er en af landets større mælkebrug.

Jysk stålkonge køber kæmpe konkurslandbrug

Euro Steel 1988 ApS kom i seneste regnskabsår 19/20 ud for første gang med en omsætning over milliarden, nemlig 1,1 mia. kr. Samtidig lød bundlinjen på et plus på 70 mio. kr. Dermed rundede egenkapitalen 915 mio. kr.

Ingen kommentarer fra parterne

Hidtil har de tre ejendomme i Skanderborg og Hovedgård, som Morten K. Larsen nu har overtaget, været ejet og drevet af Thomas Nørgaard og Jan Dalsgaards selskaber, blandt andet kendt under navnene Nørdal I/S og Nørdal A/S.

Parterne driver ifølge seskabsregistrerene fortsat en række smågrise-ejendomme i området.

Tinglysningen er ikke opdateret som følge af et ejerskifte, men det fremgår altså på CVR og CHR-registrene, at overtagelsen skete den 29. december sidste år.

AgriWatch har i over en uge forsøgt at få kontakt til såvel køber som sælgerne af smågrise-produktionen, men hverken Morten K. Larsen eller Thomas Nørgaard er vendt tilbage på vores henvendelser.

Jan Dalsgaard har ikke ønsket at kommentere sagen over for AgriWatch.

Nordjysk kvægbrug var tæt på millionoverskud

Jysk stålkonge køber kæmpe konkurslandbrug

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også