Landboforening sender lavere beløb ud til medlemmerne end tidligere

Kolding Herreds Landbrugsforening kunne præsentere et mindre resultat på bundlinjen end tidligere år, hvilket udlodningen til medlemmerne bærer præg af.
Foto: PR
Foto: PR

Kolding Herreds Landbrugsforening kunne trods et udfordrende coronaår ifølge dem selv præsentere et millionoverskud.

Landboforeningen gik således ud af 2021 med et overskud på 3,2 mio. kr. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Det kommer medlemmerne til gode, da landboforeningen har besluttet at sende 2,7 mio. kr. retur via udlodning.

”På trods af corona-udfordringerne har vi haft et godt år i KHL. Det er positivt, at foreningen igen præsterer et overskud, og at det ganske direkte kommer det enkelte medlem til gode. Og samtidig er medlemstallet status quo, hvilket er ret enestående for en dansk landbrugsforening anno 2022. KHL er spillevende med en sund, velsmurt rådgivningsforretning og en skarp landbrugspolitisk profil,” siger KHLs formand Hans Damgaard.

Formanden ser tilbage på et år, hvor flere driftsgrene har været udfordret.

”Der er altid driftsgrene, som er særligt udfordret. Det gælder lige nu ikke mindst svineproducenterne, mens det heldigvis lysner for flere andre animalske driftsformer samt planteavlerne,” siger Hans Damgaard.

I årsregnskabet et år tidligere præsenterede Kolding Herreds Landbrugsforening et overskud på 3,6 mio. kr., hvor der blev udloddet 3 mio. kr. til medlemmerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også