Slag til svinenotering giver dybe panderynker hos landbrugstung bank

Vestjysk Banks adm. direktør er overrasket over, at de danske svineproducenters i forvejen lave pris led endnu et dyk. På lang sigt er udviklingen bekymrende, siger direktøren.
Foto: Vestjysk Bank/PR
Foto: Vestjysk Bank/PR

Danish Crowns seneste nedjustering af svinenoteringen har skabt en voksende bekymring hos en af landets landbrugstunge banker.

I denne uge pillede slagterikoncernen 30 øre af noteringen, der i den kommende uge vil lyde på 8,10 kr. pr. kg svinekød, og det skaber panderynker hos Vestjysk Banks adm. direktør Jan Ulsø Madsen, skriver Børsen.

“Bliver det her langvarigt er det meget bekymrende. For med de priser, vi ser i øjeblikket, er det svært for landmændene at tjene penge,” siger Jan Ulsø Madsen til mediet.

Vestjysk Bank har udlån for 1,1 mia. kr. til den danske svineproduktion. 13 pct. af bankens samlede udlån på 16,7 mia. kr. er til landbrugssektoren.

Den nuværende svinenotering er den laveste i 12 år, og årsagen bag er afrikansk svinepest, der hærger i flere europæiske lande.

Senest ramte den smitsomme sygdom det nordlige Italien, hvor et vildsvin er fundet med svinepest. Samtidig har et aftagende salg til Kina fået den danske og flere europæiske noteringer til at styrtdykke.

Det fortalte senest Jais Valeur, adm. direktør i Danish Crown, i et interview med AgriWatch fredag.

”Situationen er lige nu, at markedet har det dårligt og har haft det i lang tid. Det er følgerne af afrikansk svinepest (ASF) i Tyskland og nedgangen i salget til Kina. De to ting tilsammen har akkumuleret grise op i Europa hele efteråret,” konstaterer han.

”Så fik vi så smidt ASF i Italien ind midt i det hele. Det havde ingen regnet med. Alle reagerer med en opbremsning, som også rammer os. Det handler mere om psykologi end om virkelighed,” mener han og peger på, at de italienske varer nok handles til høje priser som færdigvarer, men at det drejer sig om relativt små mængder for Europa samlet set.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også