Analytikerselskab henter ny direktør

Agromarkets har fundet en afløser til Lene Krüger, der stoppede som adm. direktør for selskabet i efteråret.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Landbrugsrådgivernes analytikerselskab har nu fået en ny person i spidsen, efter Lene Krüger stoppede tilbage i september 2021.

Agromarkets har således ansat Nis Kjær som ny mand på posten fra den 1. januar. Det skriver Effektivt Landbrug.

"AgroMarkets' tilgang til markedet passer fint med min egen," siger Nis Kjær til mediet.

Nis Kjær er uddannet agronom og har tidligere været direktør for den danske afdeling af det norske el-handelsselskab Markedskraft, hvor han beskæftigede sig med landbrugs- og energiråvarer.

Han holder til i Haderslev på en bedrift, der udgøres af 175 hektar planteavl.

Lene Krüger sad på posten i tre år, men har været konsulent i selskabet i otte år. Hun stoppede på posten, da stillingen oprindeligt var en deltidsstilling, men blev til en fuldtidsstilling fra januar 2021.

Det harmonerede ikke med Lene Krügers prioriteter, som lød på mere tid til sit eget firma og børnebørn.

Agromarkets blev etableret i 2004, men blev først i marts 2017 til et selvstændigt aktieselskab. Derfra var det Torben Sørensen, som var direktør, indtil Krüger tog over.

Analytikerfirmaet er ejet af 15 rådgivningsselskaber og aktører inden for landbruget i Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også