"Det nuværende niveau er uholdbart for alle"

Året der gik: Den danskejede landbrugskoncern DCH International har i 2021 været ramt af afrikansk svinepest hele fire gange. Adm. direktør Lars V. Drescher ser her tilbage på det dramatiske år og frem mod det kommende.
Foto: PR-foto DCH International
Foto: PR-foto DCH International

Hvad var ifølge dig den vigtigste nyhed i 2021 og hvorfor?  

"I et turbulent år som 2021 har den vigtigste nyhed for sektoren været fokus på risikostyring. Svineprisernes meget kraftige udsving over året kombineret med markante stigninger i foder- og energipriser samtidig med, at corona har givet udfordringer både direkte og indirekte.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

Den vigtigste nyhed for os i Premium Porc har nok været, at man i september igen fik sammensat en regering i Rumænien. Landet har lang tid været paralyseret af manglende politisk beslutningskraft, hvilket har givet aftryk mange steder i samfundet; blandt andet i vores sektor."

Hvad har du størst forventning til i 2022 og hvorfor?

"Indeværende år har været kendetegnende ved massive problemer med ASF (afrikansk svinepest, red.) i Rumænien. Det er et decideret industriproblem, hvor næsten alle kommercielle producenter er ramt i større eller mindre udstrækning. Vi har desværre også været ramt flere gange af ASF (fire gange i løbet af 2021, red).

Jeg håber og forventer helt klart, at vi fremover kan holde vores besætninger fri for ASF-udbrud. Vi har efterhånden lært så meget og indført så mange biosikkerheds tiltag, at jeg håber, det vil være muligt.

Svinepest lægger rumænske svineproducenter ned som dominobrikker: "Det er en politisk plage"

Senest har vi investeret i en såkaldt 'super sanitiser', som varmebehandler alt foder til min. 85 grader i fem minutter, inden det presses i piller. Dette bør eliminere ASF-risikoen via foderet. Korn er efter min mening, og i øvrigt også en del andres, en af de smitteveje, man har fokuseret for lidt på frem til nu. Det bør man i øvrigt have for øje som dansk landmand, når man importerer korn fra ASF-inficerede områder.

Derudover har jeg klare forventninger til en stigende notering på grisene. Det nuværende niveau er uholdbart for alle. Personligt tror jeg på, at noteringen kommer op senest i andet kvartal. Jeg tror, mange producenter stopper mange steder i verden; Tyskland, Holland og Kina blot for at nævne nogle få. Corona er er forhåbentlig ikke en faktor til sommer, hvorfor jeg herfra tror på en markant stigende efterspørgsel."

Hvilken arbejdsdag var i 2021 den bedste for dig og hvorfor?

"Der har heldigvis været mange gode dage i 2021, og vi har haft mange større og mindre sejre, hvilket er vigtigt at huske på og kommunikere bredt i organisationen, når nu vinden blæser direkte ind i ansigtet. En af omtalte sejre var en sag, vi vandt i Højesteret.

Dansk svinekoncern igen ramt af svinepest: "Smitten er ude af kontrol"

Men den ting der nok står tydeligst for mig i 2021, er den massive opbakning jeg som ledelse har følt til vores selskab fra alle omkring os. Medarbejderne kæmper hårdt hver dag og ikke giver op på trods af hårde odds. Bestyrelsen har givet plads og arbejdsro til trods for usikkerheden. Og ejerkredsen bakker op om selskabet og giver fortsat udtryk for troen på fremtiden, hvilket er ekstremt vigtigt. Samlet set er det stærkt motiverende."

Hvilken arbejdsdag var i 2021 den hårdeste for dig og hvorfor?

"2021 har været et virkelig udfordrende år. Vi havde udbrud af ASF i begyndelsen af januar og igen i slutningen af august. Disse dage, hvor telefonen ringer og man modtager besked om at en besætning under ASF-mistanke, er virkelig hårde. Der kommer med det samme tanker om dyrerene som skal slås ned, hvad mandskabet skal igennem og håndtering af myndighederne, hvilket er drænende.

Landbrugskoncern øger kontrol af ansatte efter gentagne tilfælde af svinepest

Effekten af ASF i Rumænien har desværre medført, at vi har måtte afskedige dygtige medarbejdere. Mennesker som har været hos os i mange år og gjort en kæmpe indsats. Det er aldrig sjovt at sige farvel til dem."

Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet i 2021 og hvorfor?

"Den vigtigste beslutning var været, at vi vil se fremad, at vi som selskab har en fremtid i Rumænien på trods af den massive tilstedeværelse af ASF. Vi har besluttet i organisationen, at vi vil være dem, som kan producere grise i et ASF kontamineret miljø, som tilfældet er i Rumænien - vel at mærke uden at blive inficeret.

Beslutningen har været vigtig, da det er afgørende for vores selvforståelse, og hele organisations tro på at selskabet fortsat er værd at arbejde for."

Hvad er den største fejltagelse, du har begået i 2021, og hvad gjorde du for at rette op på det?

"Pga. ASF har sigtbarheden har været utroligt lav i 2021 og kriseledelse har stået øverst på dagsorden. Dette medfører blandt andet behov for hurtige beslutninger. Nogle af de fejl, jeg har lavet, relaterer sig til beslutninger taget for hurtigt og for sent, andre skal justeres når man får arbejdet lidt med dem.

Usikkerheden stiger i organisationen i sådan en situation, og det er aldrig positivt. Behovet for kommunikation er ekstremt vigtig, og det kræver øget frekvens, kort og tydeligt. Der har bl.a. været perioder, hvor vi ikke har kunnet melde helt tydeligt ud dag 1, blandt andet i forbindelse med fratrædelser. Om det er en decideret fejl, tror jeg ikke, det er mere en afledt effekt af omstændighederne."

Dansk storlandbrug i Rumænien satser på prisstigninger efter historisk dårligt år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også