Omstridt minkbrev blev skrevet ud fra pressemeddelelse

Medarbejder i styrelse forfattede brev til minkavlere uden andet skriftligt materiale end pressemeddelelse.
Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali
af ritzau

Et centralt brev til minkavlerne to dage efter, at regeringen i november sidste år på et pressemøde oplyste, at alle mink i Danmark skulle aflives, blev skrevet med en pressemeddelelse fra regeringen som det eneste skriftlige materiale.

Det forklarede enhedschef i Fødevarestyrelsen Camilla Brasch Andersen, der forfattede det første udkast til brevet, torsdag i Minkkommissionen.

Brevet har været centralt i forløbet om aflivning af alle mink. I brevet oplyses minkavlerne om, hvordan de skal forholde sig, alt efter om deres mink er smittet med corona, ligger i en smittezone nær en smittet farm eller uden for zonerne.

I brevet står:

"Minkfarme uden for zonerne."

"Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået 16. november 2020. Du skal derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen hurtigst muligt."

Myndighederne havde dog ikke noget lovgrundlag for at kræve mink aflivet udenfor smittezonerne. Den vurdering stammer fra netop Fødevarestyrelsen.

Camilla Brasch Andersen bekræftede torsdag, at hun vidste, at det var Fødevarestyrelsens vurdering, da hun skrev brevet. Hun antog, at der var fundet et lovgrundlag på et andet fagområde, forklarede hun torsdag.

Brevet fik efter sin udsendelse kritik for at bære præg af et påbud mere end en opfordring. Torsdag kaldte Camilla Brasch Andersen selv brevet for "uheldigt."

"Jeg er med på, at der er nogle uheldige formuleringer, men det er ment som nogle praktiske oplysninger om, hvordan man kommer af med de her dyr," sagde hun.

Hun forklarede, at Fødevarestyrelsen sendte et individuelt brev med et formelt påbud til de minkavlere, hvor der var lovgrundlag til at kræve deres besætning aflivet.

Ikke desto mindre sendte Fødevarestyrelsen fire dage efter et brev med en beklagelse. I det nye brev stod:

"Fødevarestyrelsen beklager meget, at det i brevet ikke fremgik, at der for raske minkfarme, der befinder sig længere væk end 7,8 km fra en smittet besætning, var tale om en opfordring til aflivning hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden."

Juraprofessor: Fokus på manglende læsepause tyder på at minkkommissionen undersøger uagtsomhed

Alle statsministerens telefoner i minksag blev overdraget

Mølbak-bemærkning om mink gav minister milliardtung bekymring for eksport 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Photo: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også