Idavang får knap 50 millioner i forsikring for udbrud af svinepest

Det store danske landbrugsselskab har fået udbetalt et forsikringsbeløb, efter selskaber i september fik konstateret et udbrud af afrikansk svinepest på en russisk bedrift.
Foto: PR Idavang
Foto: PR Idavang

Den 9. september blev der konstateret afrikansk svinepest på danskejede landbrugsselskab Idavangs russiske bedrift Ostrov Farm.

Nu oplyser selskabet i en meddelelse, at det fredag morgen har modtaget forsikringsudbetaling på 539 mio. rubler (ca. 48,3 mio. kr.)

"Det er gået hurtigere, end vi havde regnet med. Samtidig dækker beløbet den relativt høje værdi, som besætningen havde på det tidspunkt, og det er vi selvfølgelig glade for at konstatere," siger Jytte Rosenmaj, medejer af Idavang, til AgriWatch.

Hun fortæller, at summen er udbetalt af den russiske stat, hvor Idavang har tegnet en forsikring.

"Med denne udbetaling forventer vi, at vores tab ved udbruddet lander i omegnen af 4-6 mio. euro (30-45 mio. kr.)," siger Jytte Rosenmaj.

Udbruddet på farmen var Idavangs første i Rusland, og der ventes at gå 9-12 måneder fra udbruddet, til at produktionen er tilbage i fuld drift.

"Vi håber dog, at vi til foråret kan få lov til at få lov at sætte en prøveproduktion ind, hvilket er en mulighed, fordi vi har en høj biosikkerhed," forklarer Rosenmaj.

Idavang-medejer efter udbrud: "Produktionen kan være nede i 6 til 12 måneder"

Det er ikke første gang, at en af Idavangs svineproduktioner bliver ramt af sygdommen, men det er første gang, det sker i Rusland.

Bedriften Ostrov Farm udgør 14 pct. af Idavangs årlige produktion og udgjorde 30 pct. af selskabets ebitda i første halvår af 2021.

Ostrov Farm blev indtil smittetilfældet udgjort af 3400 søer, der årligt producerer 115.000 svin. Idavang producerer årligt 800.000 svin, driver 9000 hektar jord og har en omsætning på omkring 750 mio. kr.

Idavang blev ramt af svinepest på en bedrift i Litauen tilbage i 2018. Dengang skulle 20.000 svin aflives.

Selskabet driver 16 svinefarme i Litauen og i Rusland, hvoraf de 15 er ejet af selskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler