Holland stopper minkavl om et halvt år efter coronaudbrud

På flere minkfarme har der været coronaudbrud. Derfor fremskynder Holland beslutning om stop for minkavl.
Foto: HENNING BAGGER/bag / scanpix
Foto: HENNING BAGGER/bag / scanpix
AF RITZAU

Egentlig skulle minkavlen i Holland først være stoppet i 2024, men på grund af flere udbrud med coronavirus fremskyndes den beslutning nu.

Senest 1. marts næste år skal alle minkfarme i Holland være lukket ned, har den hollandske regering besluttet fredag. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Over 40 minkfarme i Holland har været ramt af coronavirus under krisen.

Minkavlerne i Holland får på grund af beslutningen kompensation til en værdi af cirka 180 millioner euro. Der er i omegnen af 150 minkfarme i Holland.

Det første udbrud med corona på en hollandsk minkfarm skete i april. Her blev der tillige berettet om, at coronavirusset var blevet overført fra mink til mennesker.

Minkskind bruges til at producere pels, som blandt andet benyttes i jakker.

Holland er ikke det eneste land, hvor minkfarme har været centrum for coronaudbrud. Også i Danmark har der været smitte med corona blandt flere minkbesætninger.

Ifølge ny forskning kan virusset sprede sig fra mink til mennesker. Det har en gruppe forskere fra Aalborg Universitet og Statens Serum Institut konkluderet.

Det første smittetilfælde med coronavirus på en minkfarm i Danmark blev opdaget i juni. De tre første minkfarme i Nordjylland, der blev ramt af coronavirus, måtte aflive deres besætninger af mink.

Det har fået blandt andet Dyrenes Beskyttelse til at sige, at Danmark bør indføre et forbud mod minkavl.

"Når vi holder titusindvis af dyr ekstremt tæt sammen og under meget unaturlige og stressende forhold, så er det en invitation til, at nye sygdomme opformeres og spredes mellem dyrene i besætningerne."

"Man kan forsøge at holde sygdomme ude, men kommer de først ind for eksempel gennem en smittet medarbejder, der måske ikke engang selv kender til sin smitte, så har vi balladen," lød det i juni fra Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Udbruddene på de danske minkfarme fik Fødevarestyrelsen til at sætte gang i en omfattende screeningsproces, hvor 120 minkfarme blev undersøgt for coronavirus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også