Ny formand for kæmpe fond: Mere landbrugsjord skal blive til naturarealer

Der er ikke massevis af naturperler til salg i Danmark. Men der bliver et stort behov for at konvertere landbrugsjord til naturarealer, når den stigende havvandstand gør det for dyrt at bygge diger langs alle kysterne, siger Katherine Richardson, formand for landets største private ejer af naturarealer, Aage V. Jensen Naturfond, til EjendomsWatch.
Naturarealerne Gyldensteen Strand er et eksempel på landbrugsjord, der igen forvandles til natur. | Foto: Viggo Lind/Aage V. Jensen Naturfond/PR
Naturarealerne Gyldensteen Strand er et eksempel på landbrugsjord, der igen forvandles til natur. | Foto: Viggo Lind/Aage V. Jensen Naturfond/PR

I de seneste 10-12 år har Aage V. Jensen Naturfond opkøbt store danske naturarealer for at bevare og beskytte plante- og dyreliv i den danske natur. I dag er fonden med sine 19.300 hektar landets største private besidder af naturarealer. Men fonden oplever, at der kommer færre naturperler til salg, og fremover ser den mere sin rolle i at konvertere landbrugsjord tilbage til naturarealer.

"Jeg ved godt, at mange langs kystlinjerne mener, der skal bygges diger for at beskytte deres områder mod stigende vandstand. Men vi tror faktisk ikke, at Danmark har råd til at bygge diger hele vejen rundt," siger Katherine Richardson, formand for Aage V. Jensen Naturfond og professor på Københavns Universitet.

"I min version af fremtiden for fonden så vil vi stadig være interesseret i at købe færdige naturperler. Men jeg tror mere, at vi kommer til at bidrage med at genskabe natur på tidligere landbrugsjord i de kommende år," forklarer hun.

På rundtur til fondens naturarealer

EjendomsWatch fanger naturfondsformanden på en ustabil mobilforbindelse fra fondens naturreservat på Æbelø ud for Nordfyn. Hun er på en rundrejse til en stribe af fondens besiddelser som fuglereservatet Vejlerne i Thy, Lille Vildmose i Himmerland og Filsø ved Varde.

Katherine Richardson, formand for Aage V. Jensen Naturfond. | Foto: Jens Dresling
Katherine Richardson, formand for Aage V. Jensen Naturfond. | Foto: Jens Dresling

"Lige nu er vi på Æbelø, og i fonden bruger vi altså ikke mange penge på at etablere netforbindelse," konstaterer hun, inden forbindelsen ryger første gang.

"Jeg har været rundt på flere af naturarealerne. Jeg har været ved Filsø ved Varde, og hvor der kun var landbrugsjord for nogle år siden, er der en fantastisk flot sø nu. Filsø var tidligere Danmarks næststørste sø, men så blev den afvandet til landbrug. Siden vi købte den for ca. ti år siden, har vi igen ladet arealerne oversvømme. Det har været helt fantastisk at se. Jeg tror faktisk, det nu er den sø i Danmark, der har flest plantearter," fortæller Katherine Richardson som et eksempel på landbrugsjord, der er bragt tilbage til fri natur.

"Måske må vi i fonden indse, at ikke mange naturperler er til salg. Det er sådan, at i Danmark er 62 procent af arealet landbrug. Det tænker jeg ikke vil være tilfældet i 2050," siger hun.

Mindre areal under plov

I sit daglige job som professor i havbiologi på Københavns Universitet leder Katherine Richardson også universitetets videnskabelige center for bæredygtighed. Hun har således et bredere grundlag for at vurdere udviklingen end blot erfaringerne fra formandsrollen i for Aage V. Jensen Naturfond.

"Vi begynder allerede at se, at der vil være mindre areal under plov. Jeg tror, at noget af landbrugsjorden kommer tilbage til naturen. Jeg kan godt se, at fonden kan tage del i den genopretning – at bringe landbrugsjord tilbage til natur," siger hun.

Aage V. Jensen Naturfond investerer ikke blot i at opkøbe egne naturarealer, men bruger hvert år mange millioner på at støtte både egne og eksterne naturprojekter.

I 2019 anvendte fonden, hvis formue er på knap 2 mia. kr., hele 87 mio. kr. på uddelinger til naturprojekter. Pengene blev fordelt med 42 mio. kr. til interne projekter på egne arealer og 45 mio. kr. til 30 eksterne naturprojekter.

Vil opbygge viden om naturgenopretning

Desuden bruger fonden også mange penge på at oparbejde viden om, hvordan man bedst muligt genopretter natur, herunder konvertering af landbrugsjord til fri natur. Erfaringerne er nødvendige for i fremtiden at kunne konvertere landbrugsjord i stor stil, og Katherine Richardson beklager, at staten ved sine projekter med naturgenopretning ikke lægger vægt på at dokumentere erfaringerne.

Et af Aage V. Jensen Naturfonds egne opkøb er et eksempel på konvertering af landbrugsjord til den oprindelige tilstand, hvor der samtidig dokumenteres, påpeger formanden.

"Vi har for ca. otte år siden købt noget landbrugsjord på Nordfyn ved Gyldensten Strand og er ved at genskabe en kystlagune. Og vi har brugt rigtigt mange penge på også at få SDU med i projektet til at dokumentere og samle gode data undervejs i projektet for på den måde at oparbejde viden," siger hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

For abonnenter

Læs også

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

For abonnenter