Analytiker: Handelskrig under opblus sender afgrødepriser ned

En begyndende opblussen af handelskrigen mellem USA og Kina har skabt usikkerheder på de globale finansmarkeder, hvilket giver en negativ effekt på afgrødepriser ifølge analytiker fra Jyske Markets.
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

De globale finansmarkeder har henover Kr. Himmelfartsdagene mistet momentum, som følge af øget økonomisk usikkerhed og en begyndende opblussen af handelskrigen mellem USA og Kina.

Det skriver analytiker Mads Kristensen i en afgrødekommentar fra råvareteamet i Jyske Markets.

Kina har ganske ekstraordinært opgivet af meddele sine økonomiske målsætninger og planlægger ifølge analytikeren på den baggrund at stimulere økonomien.

I Hong Kong er der imidlertid udsigt til en opblussen af vinterens uroligheder, efter det kinesiske styre har udtalt at de vil øge den nationale sikkerhed i Hong Kong, og at de vil håndhæve at regeringerne i de to regioner opfylder deres forfatningsmæssige ansvar, skriver analytikeren.

Kina vil gå videre med en plan om at integrere byen med andre i det sydlige Kina. Udtalelserne ventes at genoplive protester, og potentielt få USA til at revurdere byens særlige handelsrettigheder.

Oppositionspolitikerne mener naturligt at den kinesiske indblanding i Hong Kong bliver enden på "en stat, to systemer", og at Hong Kong’s status som international by meget snart vil være forsvundet ifølge afgrødekommentaren.

"De negative overskrifter sætter sig naturligt i råvaremarkedet, og allerede i går pegede pilen for soja og majs nedad, lige som olien her til morgen presses små 5 pct. lavere. En hårdere retorik mellem Kina og USA, kan igen få Kineserne til at se mod sydamerikanske varer. I forvejen er der allerede meldinger om, at Brasilien for maj måned vil realisere en rekordstor sojabønneeksport på op mod 15 mio. tons. Samtidig indikerer det nuværende lineup af skibe, at det høje tempo kan fortsætte i juni, på stærk kinesisk efterspørgsel," skriver Mads Kristensen i kommentaren.

Hveden klarer imidlertid skærene og havde i går endnu en positivt dag, påpeger analytikeren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også