Cheføkonom havde håbet på bedre tegn fra tyske forventningstal

”Tysk økonomi kæmper stadig, som også har været tilfældet de seneste to år med sløje og til tider negative vækstrater,” lyder det i en kommentar fra Arbejdernes Landsbank oven på skuffende tillidstal.
Jeppe Juul Borre er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank og mener, at tysk økonomi "ikke er kommet helt på den anden side endnu". | Foto: Arbejdernes Landsbank
Jeppe Juul Borre er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank og mener, at tysk økonomi "ikke er kommet helt på den anden side endnu". | Foto: Arbejdernes Landsbank
AF MARKETWIRE

Luften er igen gået af ballonen i den tyske økonomi, der efter en lang svær periode ellers var begyndt at vise tegn på bedring.

I juni faldt erhvervstillidsindekset fra IFO overraskende, og det var særligt forventningsindekset, der trak ned, hvilket kan indikere, at gruset forbliver i maskineriet i de kommende måneder.

”Tilliden til den tyske økonomi viser på ny svag pil ned. Efter at tilliden har været i en smule bedring gennem det meste af 2024, så virker det nu til, at luften er gået af ballonen. Tysk økonomi kæmper stadig, som også har været tilfældet de seneste to år med sløje og til tider negative vækstrater,” skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

”Det er forventningerne til fremtiden, som tager et skridt ned i juni, og det vidner om, at tysk økonomi ikke er kommet helt på den anden side endnu. Man havde klart håbet på bedre,” fortsætter han.

Det samlede IFO-indeks faldt i juni-målingen til 88,6 fra 89,3 måneden før.

Det skal sammenlignes med markedskonsensus om en stigning til indeks 89,6 ifølge Bloomberg News.

Respondenternes vurdering af det nuværende forretningsklima forblev på 88,3, der også var niveauet måneden før. Til sammenligning havde økonomerne ventet indeks 88,5.

Endelig faldt forventningsindekset til 89,0 fra 90,3. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning i forventningsindekset til 90,7.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Photo: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også