Bestyrelsesformand går af i maskinforhandler

Afgående bestyrelsesformand Ellen Mølgaard Korsager har siddet på posten hos Sivertsen i to år. 
Toni Øbakke er adm. direktør i Sivertsen. | Foto: Finn Frandsen
Toni Øbakke er adm. direktør i Sivertsen. | Foto: Finn Frandsen

Der skal findes en ny person til at sidde for bordenden i bestyrelseslokalet hos maskinhandleren Sivertsen, efter Ellen Mølgaard Korsager forlader posten. 

Det fremgår af en ændring i cvr-registeret og bliver bekræftet af både adm. direktør Toni Øbakke og afgående bestyrelsesformand Ellen Mølgaard Korsager over for AgriWatch.

”Jeg lever af at lave bestyrelsesarbejde og får løbende nye poster og laver om i min portefølje,” siger Ellen Mølgaard Korsager. 

Den tidligere formand overtog posten for ca. to år siden, hvor hun erstattede Anita Øbakke, der havde været formand siden 2009. Ellen Mølgaard Korsager beskriver sine to år i forretningen som værende gode.

”Det har været en fornøjelse at være formand. Vi har løbende forbedret Sivertsens resultater og sikret en stabil drift,” siger hun.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Ifølge cvr-registeret sidder Ellen Mølgaard Korsager forsat i bestyrelsen for Maskinhandler Indkøbsringen Holding, Eurowagon.dk og VM Tarm.

Adm. direktør og bestyrelsesmedlem Toni Øbakke ønsker ikke at udtale sig om, hvem der skal overtage posten fremover. 

De øvrige medlemmer af bestyrelsen i Sivertsen er Svend Aage Dreist Hansen, Hans Henrik Øbakke og Toni Øbakke.

Ved årsregnskabet for 2023 landede Sivertsen et overskud på 1,8 mio. kr. mod 1 mio. kr. i 2022. Maskinhandleren havde en balance på 94,4 mio. kr. og en egenkapital på 19,5 mio. kr. i 2023. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også