Hollandsk slagterikoncern vil helt ud af Tyskland

Vion er ”stærkt forpligtet” på at finde de bedste arvtagere til de tyske forretninger. 
Vion vil fremover fokusere på Benelux-regionen. | Foto: Daniel Vogl/AP/Ritzau Scanpix
Vion vil fremover fokusere på Benelux-regionen. | Foto: Daniel Vogl/AP/Ritzau Scanpix

Hollandske Vion, der tidligere har været den tredjestørste slagterikoncern i Tyskland, ”skifter fokus” og vil helt ud af det tyske marked.

AgriWatch kunne allerede i januar beskrive, at Vion ønskede at reducere sin tilstedeværelse på markedet kraftigt, men nu lyder det i en pressemeddelelse fra Vion selv, at man fremover vil fokusere forretningen på Benelux-landene Holland, Belgien og Luxembourg.

”For at nå vores ambitiøse mål om at blive Europas mest bæredygtige kødvirksomhed, er vi nødt til at fokusere!”

”Vi ser en klar mulighed for at forbedre vores position ved at bruge vores robuste arv med landmænd og etablerede netværk. Vores plan er at fokusere på produktion inden for Benelux-regionen for at styrke bæredygtige indenlandske og EU-markedspositioner,” udtaler Ronald Lotgerink, adm. direktør i Vion. 

Af meddelelsen fremgår det også, at Vion undersøger mulighederne for at afhænde resten af sin tyske forretning. Det ser man gode muligheder for.

”Vi er stærkt forpligtede til at sikre de mest kompetente partnere til vores tyske portefølje, som kan tilbyde det bedste koncept for en værdifuld fremtidig udvikling af disse virksomheder. Dette er vores løfte til vores medarbejdere, vores landmænd og vores kunder,” udtaler Ronald Lotgerink. 

Vions omsætning lød forrige år på omkring 35 mia. kr. Koncernens drifstresultat (ebitda) steg fra 40 mio. euro i 2021 til 47,8 mio. euro, cirka 356 mio. kr., i 2022. 

Selskabets ebit, driftsresultat, for 2022 afspejlede til gengæld et tab på 23,5 mio. euro, ca. 175 mio. kr. Det er en forbedring på 4,7 mio. euro i forhold til det negative driftsresultat i 2021. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også