Yara-datter indgår samarbejde om grøn ammoniak

Ammoniakken skal bl.a. bruges til at producere gødning med et mindre CO2-aftryk. 
Yara Clean Ammonia råder over 15 skibe og 18 såkaldte ammoniak-terminaler. | Foto: PR / Yara Clean Ammonia
Yara Clean Ammonia råder over 15 skibe og 18 såkaldte ammoniak-terminaler. | Foto: PR / Yara Clean Ammonia

Med underskrivelsen af et såkaldt ”term sheet” vil gødningsproducenten Yara Clean Ammonia aftage op til 50 pct. af den grønne ammoniak, som virksomheden AM Green producerer i Kakinada, Indien. 

Det skriver Yaras subdivision Yara Clean Ammonia i en pressemeddelelse. Ammoniakken skal bl.a. bruges til at producere gødning med et mindre CO2-aftryk. 

”AM Green Kakinada-projektet udvider vores portefølje af ammoniak produceret med vedvarende energi og konsoliderer Yara Clean Ammonias position som en pålidelig leverandør af lavemissionsammoniak til etablerede og nye markeder som gødningsproduktion, spaltning af ren ammoniak til brint, skibsbrændstof, energiproduktion og andre industrielle anvendelser,” udtaler Hans Olav Raen, adm. direktør i Yara Green Ammonia. 

Fra AM Green lyder det, at man er glad for at indgå i samarbejdet og ”understøtte transformationen” af en række industrier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også