EU-rapport: Ekstremt vejr kostede EU-lande 100 mia. sidste år

100 mia. kr. og 151 menneskeliv. Så meget har oversvømmelser, tørke, storme og skovbrande kostet EU i 2023.
2023 bød både på tørke og store regnskyl, som udfordrede udbyttet på markerne. Arkivfoto. | Foto: Mads Nissen
2023 bød både på tørke og store regnskyl, som udfordrede udbyttet på markerne. Arkivfoto. | Foto: Mads Nissen
AF RITZAU

Europa opvarmes dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. Det resulterer i hyppige hedebølger, markante temperaturstigninger og ekstreme vejrhændelser som oversvømmelser, tørkeperioder, skovbrande.

Det er nogle af de væsentlige fund, som EU’s klimaovervågning Copernicus fremhæver i sin årlige rapport ”European State of the Climate”.

Sidste år var et af de varmeste år nogensinde registreret i Europa. Det gælder ikke kun på land, også i havet er der målt rekordhøje temperaturer i vandoverfladen.

Ifølge Copernicus kan det have store konsekvenser, både for mennesker, dyr og natur. Oversvømmelser har påvirket 1,6 mio. mennesker, mens storme har ramt 550.000 personer, og skovbrande har ramt 36.000 personer.

151 personer er omkommet som følge af vejrhændelser.

I havet betød de høje temperaturer — særligt slemt stod det til mellem maj og oktober — store ændringer i havmiljøet og påvirkning af biodiversitet og økosystemer.

De høje temperaturer og ekstreme vejrhændelser er også dyre. 13,4 mia. euro eller omkring 100 mia. kr. 81 pct. af omkostningerne kommer fra oversvømmelser.

I 2023 var den samlede nedbørsmængde cirka syv pct. højere end gennemsnittet.

På Arktis ser det særligt slemt ud. De seneste årtier er temperaturen steget tre gange så hurtigt som resten af planeten. Det har blandt andet stor betydning for isdækket, permafrosten og økosystemerne.

Afsmeltningen fra isdække og havis kan desuden have konsekvenser for den globale klimadynamik ved blandt andet at påvirke havstrømmene og på grund af stigende vandstande.

Ifølge Copernicus betyder forandringerne i vejr og klima, at EU-landene skal lave politikker, der fokuserer på nuværende og fremtidige klimaforandringer.

Det skal blandt andet gøres ved at investere i vedvarende energi, større energieffektivitet og bæredygtig infrastruktur.

Desuden anbefales det, at klimaforandringer integreres i sundhedspolitikker og -programmer.

Og at der opbygges større modstandsdygtighed mod oversvømmelser og skovbrande, samt at dyreliv og biodiversitet bliver beskyttet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også